En mand blev halshugget i Frankrig, på stranden i Tunesien blev turister skudt ned, en moské blev sprængt i Kuwait. Tre gange slog terrorister til fredag. Alt sammen inden for et par timer.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om det er de samme, der står bag de tre terrorangreb, der indtil videre ser ud til at have kostet en person livet i Frankrig, 28 i Tunesien og 25 i Kuwait. Det fortæller den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, der er forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

Selvom de ikke kan kobles direkte, kan de dog forbindes. På samme måde, som de kan forbindes til terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris og til terrorangrebet i København i februar.

»Det er det samme, man så ved Charlie Hebdo og ved terrorangrebet i København. Det er den samme ideologi, der ligger bag. Det er den samme tilslutning. Men der findes ingen konkrete koblinger endnu,« siger Magnus Ranstorp til bt.dk.

I Tunesien slog en gerningsmand pludselig til mod to hoteller. Badende og afslappede gæster både på stranden og ved hotellet blev hans ofre.

At turister bliver udset som mål for terrorister er ifølge Magnus Ranstop en meget brugt taktik.

»Det er meget klassisk. Det skete meget i Egypten i 90'erne. Det handler om én ting. At ødelægge den tunesiske turistøkonomi for at destabilisere landet og regeringen. Og samtidig skabe frygt i Vesten. For turistøkonomien er landets største. Og øget økonomisk uro giver også større muligheder for radikale grupper til at mobilisere sig,« siger terroreksperten.

Da terroristerne slog til mod strandgæsterne og hotellet, var det derfor 'ikke overraskende'.

»At det kunne ske, er ikke overraskende. Det er det, der skete i Frankring, heller ikke. Det lå i kortene, at det kunne ske igen,« siger Magnus Ranstop.

I Frankrig slog to mænd til mod gasfabrikken Air Products, der ligger i nærheden af den fanske by Lyon. Ved fabrikken, som blandt andet leverer gas og kemikalier, detonerede de en række mindre bomber. Eksplosionerne sårede flere, mens de to mænd dræbte en mand ved halshugning.

På hovedet skrev de angiveligt arabiske skrifttegn.

Den brutalitet har ifølge Magnus Ranstorp en tydelig symbolværdi.

»Det handler om at skabe en reaktion. En chokeffekt. Det er en metode, man bruger til at fornedre, ydmyge. Man kan ikke forestille sig en mere frygtelig måde at dø på,« siger Magnus Ranstop.

Han påpeger, at de arabiske tegn på den dræbtes ansigt kan være en måde for terroristerne at kommunikere deres budskab på, i tilfælde af at de selv blev dræbt under aktionen.

»De vil kommunikere deres budskab ud bredest muligt. De ønsker at skabe splid mellem Vesten og Islam,« siger Magnus Ranstop og tilføjer:

»Det handler om at skabe polarisering i samfundet.«