Der findes masser af halvgamle optagelser med denne verdens fodboldspillere, hvor de laver snurrige artisterier i bedsteforældrenes baghave eller afdribler otte jævnaldrende i en lokal mesterskabskamp for at eksekvere en afgørende scoring med en laber detalje.

Navne som Messi, Ronaldinho og Neymar er blevet fanget tidligt på den konto. Og det kræver ikke den store forståelse for spillet, hvis man først har set bolddrenge i dén liga løfte fligen for et unikt og lysende talent.

Med cykelryttere er det en helt anden historie, og selv langt op i teenageårene kan det være svært at afkode spidskompetencer. Og om der overhovedet er nogen.

Alexander Kristoff er et godt eksempel. Cykelsportens varmeste navn netop nu, rytteren som søndag vandt Flandern Rundt, og som i dag er en af de største favoritter  i Paris-Roubaix, var aldrig noget Jahrhunderttalent i stil med Jan Ullrich. Eller bare i nærheden af at matche den falmende landsmand Edvald Boasson Hagens potentiale.

Den nu 27-årige klassikerhaj tog turen fra Stavanger til Horsens i 2006 for at prøve sig af hos talent-rugekassen Glud & Marstrand, som havde en samarbejdsaftale med Kristoffs norske klub. Fornuftig beslutning eftersom ægteparret Michael og Christa Skelde har en lang og stærk tradition for at få det bedste frem i folk og modne dem til en prof-karriere.

Alexander Kristoff nåede dog aldrig at skinne igennem som en kommende superstjerne, fortæller André Steensen, der i den årgang selv var betydeligt længere fremme i cykelskoene som top i juniorernes verdenselite.

»Jeg så mest Alexander som en massesprinter. Slet ikke som en mand, der skulle vinde en stor forårsklassiker på brosten. Han havde evner til at skrue hovedet af og var lettere sindssyg allerede dengang. Han var ikke bange for noget som helst og i øvrigt et utrolig sympatisk menneske,« husker Steensen, som i dag er sportsdirektør på Team Cult.

Alexander Kristoff er langt fra immun over for den skepsis, han er blevet mødt med gennem årene.

»Mange har tvivlet på os gennem årene,« konstaterede  Alexander Kristoff selv over for avisen VG efter at have vundet løbsmonumentet Flandern Rundt sidste uge.

Når Alexander Kristoff taler om ’os’ er det stedfar og træner Steinar Ørn, han tænker på. Den læge-uddannede mentor har, siden Alexander Kristoff var ni år gammel, været nært tilknyttet hans cykelmæssige udvikling. Steinar Ørn var selv en dygtig banerytter i 1980erne, og med sin fagligt funderede interesse for human fysiologi har han været med til at udstikke kursen for Alexander Kristoff.

»En del af succesen for Kristoff kan tilskrives Steinar Ørn. Han havde meget styr på tingene og var helt sikkert en dygtig træner allerede dengang. Han havde meget indsigt i, hvordan vores fysik udviklede sig i de svære år, hvor man går over fra junior til senior. For mange kan den overgang komme som lidt af et chok, men han fortalte os om, hvordan vores testosteronniveau naturligt ville falde på grund af større træningsmængde og løb, så det skulle vi ikke gå i panik over,« fortæller André Steensen.

»Det var hårdt for mig i ungdomsårene, og jeg havde svært ved at vinde. Det eneste, jeg kunne, var at træne og træne seriøst med masser af intervaller og vægttræning om vinteren. Jeg kunne se en udvikling år for år, men det var små skridt,« lød det ærligt fra Kristoff selv, da han til avisen VG kiggede tilbage på sin vildt imponerende udviklingshistorie.

I voksenårene har Alexander Kristoff og hans træningsmæssige bagland haft fokus rettet mod at øge den naturlige fedtforbrænding, så rugbrødsmotoren så sent som muligt slår over på glucosedepoternes ’jetbenzin’. Det har angiveligt været en medvirkende årsag til at gøre Alexander Kristoff mere udholdende, men også i stand til at levere sine meget lange signaturspurter over 3-400 meter.

Et andet af Kristoffs karakteristika er en lidt bredmåset figur fjernt fra enhver form for elegance. Omvendt oser den succesrige nordmand af Brutalis-råstyrke, når han moser cyklen frem i overgear og en kvælerkadence, man skal vogte sig for at efterligne.

André Steensen genkender billedet.

»Han har altid været lidt af en knokkel at se på. Men det er kun en fordel, når han skal køre i den slags terræn, forårsklassikerne bliver kørt i. Jeg er dog ikke sikker på, at han vinder Paris-Roubaix. Alle konkurrenterne vil have fokus rettet mod ham, og samtidig kan han risikere at blive isoleret i finalen af løbet. Omvendt er han så supergodt kørende, og hans form fra Flandern Rundt er der jo stadig,« pointerer André Steensen.

Historisk har Alexander Kristoff aldrig været ven med de helt specielle udfordringer i Paris-Roubaix. Tre gange er han udgået, en gang er han blevet nummer 57, og i 2013 leverede han sit bedste resultat med en niendeplads.

På den anden side har den store nordmand kørt som en mand fra en fremmed planet. Selv om turen mod verdenstoppen undervejs altså slog et slag forbi Horsens.