Straffes som andre ansatte
- Andre offentligt ansatte kan jo også stilles til ansvar, hvis de begår fejl - f.eks. læger og politifolk, siger Peter Skaarup.
- Jeg mener, vi skal have skrevet ind i sagsbehandlernes ansættelseskontrakter, at det er fyringsgrund, hvis de begår fejl af den slags, vi har set i Rebild-sagen og mange af de andre sager, der har været på det seneste. Det er simpelthen for galt, at der ikke bliver fulgt op på sagerne og grebet ind, når myndighederne er blevet kontaktet, og der endda er startet en politisag, siger Peter Skaarup.
VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. HER.
Eyvind Vesselbo siger:
- Vi har netop afsat fem mio. kr. om året til ombudsmanden, så han kan etablere et kontor med ti medarbejdere, der skal holde øje med den slags sager. Vi vil gerne have indført at ombudsmanden kan gå ind i sagerne - også af egen drift - og udtale kritik af kommunerne, når der er grund til det.
LÆS OGSÅ:
- Hvad kommunen så gør, når den får kritik, er op til kommunen selv. Men en ændring af arbejdsgangene og fyring af ansvarlige ledere kan jo komme på tale. I Rebild-sagen siger de, at de har gjort hvad de kunne. Men det har de jo ikke, for så var det ikke sket, siger Eyvind Vesselbo.
Her misbrugte han dem
Skørping kommune politianmeldte tilbage i 2005 den 55-årige far, men det var først i 2010, politiet vurderede, at bevismaterialet var tilstrækkeligt til at anholde manden. Dermed fik manden fem år mere, hvor han kunne ødelægge livet for børnene.
Værst er det gået hans to døtre og to af hans sønner samt to piger uden for familien, som han er anklaget for at have truet og voldtaget adskillige gange. Misbruget er begået flere steder i Jylland, blandt andet i Kongerslev, Tendrup, Skørping, Vildbjerg, Blenstrup, Fredericia, Arden og Hadsund.