- Jeg kastede den ad helvede til. Jeg var dybt rystet, siger Susanne Damsgaard, 52 år, om, da hun første gang åbnede Skats afgørelse.
Som BT tidligere har skrevet, blev Susanne Damsgaard jagtet af Skat, der mistænke hende for skattesvig. Susanne Damsgaard blev senere pure frikendt, men forinden havde skat trodset al fortrolighed og i flere omgange kontaktet hendes arbejdspladser for at fortælle, at hun var mistænkt for bedrageri.
Ingen beklagelse
Den ene gang kostede det Susanne Damsgaard en fyring.
Der var dog ikke nogen beklagelse fra Skats side, da Susanne Damsgaard modtog afgørelsen, en 13-sider lang frifindelse, 24. april 2013.
Tværtimod var afgørelsen en lang verbal hån. Skat kaldte blandt andet det omfang, hun havde lånt penge ud til sin nærtstående familie heriblandt sit barn, for ’ualmindeligt’.
- Hvad kommer det dem ved? Man er da ikke en dårlig mor, fordi man vil hjælpe sit barn økonomisk, siger Susanne Damsgaard.
Udover tonen havde Susanne også noteret, at hendes afgørelse var fyldt med fejl. Et forhold, hun dog allerede havde gjort Skat opmærksom på, da hun påpegede fejl i en række referater undervejs i sin sag, som hun skulle godkende.
- Jeg fik nogle referater inden afgørelsen, som jeg skulle godkende. De var fyldt med fejl, og det kommenterede jeg så, da de ville have, at jeg skulle godkende referatet. Men den pågældende skattemedarbejder sagde, at jeg ikke var her for at rette fejl.
Hvad sagde du så?
- Så spurgte jeg, hvorfor jeg skulle have referatet til godkendelse, hvis ikke jeg måtte kommentere de fejl, der var, og læse korrektur. Men det måtte jeg altså ikke, siger Susanne Damsgaard og tilføjer:
- Sådan har hele forløbet været. Jeg har ikke følt, at de ville lytte til mig. De havde besluttet, at jeg skulle ned med nakken. Det er ærgerligt, at jeg nu altid vil tænke sådan om Skat.
Klik på billederne og se en ekspert gennemgå en af siderne, som Susanne har modtaget fra Skat.
Del: