Kritikken hagler nu ned over Skatteministeriet, der beskyldes for med den ene hånd at opruste i jagten på borgernes penge, og med den anden hånd at lægge sten i vejen for borgerne.
En analyse fra tænketanken Cepos viser, at Skatteministeriet på bare fem år har mere end fordoblet advokatudgifterne til at føre sager mod borgere og virksomheder. Ministeriet brugte sidste år 110,7 mio. kr. på udgifter til Kammeradvokaten, mens beløbet blot var 52,5 mio. kr. i 2007. Vel at mærke uden, at antallet af skattesager ved Landsskatteretten og domstolene er steget i den pågældende periode.
Den eksplosive stigning i retsudgifter har taget fart efter skattereformen i 2009, hvor VK-regeringen afskaffede virksomheders ret til at få erstatning for udgifter til bistand i skattesager. Heller ikke selv om det er selskabet eller fonden, der vinder sagen over Skat.
Ubalance
- Retssikkerhedsmæssigt er det et stort problem, at man med den ene hånd opruster Skats egne juridiske kompetencer med øget bistand fra Kammeradvokaten, mens man med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber og fonde kan få den fornødne sagkyndige bistand i skattesager. Det skaber en retssikkerhedsmæssig og økonomisk ubalance mellem skatteyderne på den ene side og Skat på den anden, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen fra Cepos.
Hun frygter, at mange selskaber afholder sig fra at klage over Skats forkerte afgørelser, hvis det ikke kan svare sig rent økonomisk.
- Risikoen er, at selv principielle sager ikke bliver ført, og at Skats ’fejlagtige’ afgørelser således vil danne præcedens, siger Henriette Kinnunen.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) havde i går ikke mulighed for at kommentere sagen.
Men ministeriets presseafdeling oplyser, at Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med retssager primært er bestemt af antallet af sager, der anlægges mod Skatteministeriet samt kompleksiteten af sagerne.
Del: