Sent søndag aften udtog Morten Olsen to spillere fra Superligaen til Danmarks kommende venskabskampe mod USA og Frankrig.
Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland og Mathias 'Zanka' Jørgesen er indkaldt som garderinger for Jores Okore og Pierre-Emile Højbjerg, der begge er tvivlsomme til onsdagens kamp mod USA.
Det oplyste DBU søndag aften på sin hjemmeside.
»Højbjerg og Okore skal begge scannes i morgen (i dag, red.), og de bliver derfor i deres klubber for at blive undersøgt efter aftale med vores sundhedsstab. Og vi må desværre erkende, at der er en risiko for, at de ikke når at blive klar til onsdag. Så vi har valgt at udtage Sviatchenko og Zanka som garderinger,« siger Morten Olsen.
Thomas Kahlenberg meldte fra søndag aften på grund af hofteproblemer. Midtbanespillerne udgik af Brøndbys kamp mod FC Vestsjælland.
Landsholdstruppen mødes mandag middag i Aarhus.
