Vi tror på os selv i FC Midtjylland. Meget endda. Vi havde aldrig kunnet skabe det brand, FC Midtjylland er, hvis ikke vi havde en enorm selvtillid. Vi tror enormt meget på det, vi gør.
Vores selvtillid bliver ind imellem misfortolket til storhedsvanvid og tomme floskler. Men sandheden er, at der ligger uhyggelige mængder arbejdstimer og en enorm passion for FC Midtjylland bag. Der er så meget hjerteblod for det her projekt, at det måske er vores allerstørste styrke. Ikke bare i kampen for at vinde guld dette forår, men i kampen for at blive en kontinuerlig topklub.
Vi har stukket snotten frem så mange gange, så vi er ikke gode venner med alle. Det ved vi.
Men vinder vi guld vil det være en manifestation af, hvad vi sagde i tidernes morgen. At vi ikke ville gå i andres fodspor, men tværtimod skabe noget nyt. Den slags skal man passe på med at sige i jantelovsdanmark, men det har vi gjort, og det har bragt os lidt i opposition.
Vi har haft et stærkt vintertransfervindue. Et transfervindue, hvor den selvtillid, vi har, for alvor har skinnet igennem. Det er et stærkt signal, at vi har købt og budt på de spillere, vi har, og det er tilfredsstillende, at vi kan gøre det.
Men vi henter ikke en langsom midterforsvarer, bare fordi han har et godt navn og har været anfører i en anden klub. Vi henter spillere, der passer ind.
Vi vil vinde helt sindssygt meget. Det at vinde er den største sult, der overhovedet er i FC Midtjyllands organisation. Og det vil den være om, vi vinder guld til sommer eller ej.
Når vi går på banen, spiller vi for regionen, FCM Klubsamarbejdet, akademiet, fansene, alle de ansatte, de frivillige og ikke mindst os selv og den kultur, vi har skabt over fire år - vi har sulten!
Vi går efter guldet. Og i år er der en væsentlig mental forskel i guldsnakken i år i forhold til sidste år. Sidste år var det overraskende for alle – også os selv – at vi overhovedet kunne ligge til at vinde guld. Sidste år håbede vi, at vi kunne vinde guld trods et skrøbeligt fundament. I år håber vi ikke mere. Vi tror på det.