Flemming Østergaard sidder med sin kalender slået op foran sig, da vi træder ind i lokalet bagest i restauranten på Kurhotel Skodsborg. Den er fyldt med aftaler og overstregninger i forskellige farver.

De gule aftaler er rejser. Dem er der en del af efter et år, hvor han har rejst jorden rundt og blandt andet besøgt Indien, Singapore, Thailand, USA og England for at lukke 18 af sine 23 bestyrelsesposter ned. De pink er sport. Dem er der også en del af. Da vi mødes fredag eftermiddag, skal han til boksestævne nogle timer senere. Aftenen inden var han til pokalfodbold på sin tidligere arbejdsplads, Telia Parken, og yderligere to dage før var han til semifinale i damebasketballligaen i Nørrebro Hallen i København.

Hvis Højesteret afviser at tage den sag om kursmanipulation op, som Østre Landsret afgjorde 23. marts, er den livsstil midlertidigt forbi, for så skal Flemming Østergaard halvandet år i fængsel.

I dag fortæller manden, der fra 1997 til 2010 var direktør og siden bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, som blandt andet står bag FC København, for sidste gang i en rum tid sin version. Derefter orker han ikke mere.

»Man bliver ekstremt træt af at tale om den sag. I syv-otte år har der ikke været en eneste dag, hvor jeg ikke bliver stoppet på gaden, eller hvor venner, bekendte, journalister eller nye bestyrelser har spurgt til den, og til sidst bliver man træt af at forklare det samme og det samme om og om igen,« forklarer han.

I byretten blev Flemming Østergaard i 2015 dømt til fire måneders fængsel, mens Parkens tidligere direktør Jørgen Glistrup fik en straf på seks måneders fængsel og fik konfiskeret 20.000 kroner for i 2008 at have holdt Parkens aktier kunstigt højt oppe. De ankede på stedet, men i forrige uge skærpede landsretten dommen og idømte begge halvandet års fængsel. Desuden fik Flemming Østergaard konfiskeret ni mio. kr., mens Jørgen Glistrup fik konfiskeret 800.000 kr.

Som det ser ud nu, skal du i fængsel. Hvad tænker du om det?

»At det først og fremmest er spild af tid. Det er spild af statens penge at sætte en 74-årig, 24 procent invalid mand ind, der skal gå med stok, hvis ikke han får massage tre gange om ugen. Helt banalt. Hvis jeg bliver dømt, tager jeg min straf, men så sæt mig da ind i Skat. Så skal jeg garantere, at der ikke ryger milliarder ud af kassen hvert år.«

Men det kommer jo ikke til at ske. Du kommer jo i fængsel. Hvordan forestiller du dig den hverdag?

»Jamen, så tænker jeg, at det her, det er status. Så lad os få det bedst mulige ud af det. Jeg vil garanteret skrive en eller to bøger, men ellers vil jeg arbejde videre. Det har man jo lov til.«

Er du bange for at skulle i fængsel?

»Nej. Men det er spild af tid. Et menneske, der er totalt ustraffet, som betaler millionbeløb i skat om året … Altså, at jeg skal betale ni mio. kr. i straf, synes jeg, er totalt vanvittigt. Altså, jeg har hverken slået nogen ihjel eller noget.«

***

Flemming Øjkhj

Under sin kalender har Flemming Østergaard en stak artikler liggende. Han finder én frem, hvor nogle afsnit er markeret med overstregningstusser.

»Jeg skal vise dig dem her,« siger han og begynder at fortælle.

»Der er begået deciderede ulovligheder og chikane i det her forløb, der gør, at jeg simpelthen spørger mig selv, om jeg lever i en bananstat?«

Flemming Østergaard, der i folkemunde ofte går under tilnavnet Don Ø, tapper med pegefingeren på artiklerne.

»Jeg opdagede meget tidligt i sagen, at der var en masse læk fra SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, red.), til medierne. Oplysninger, der var fortrolige, og i nogle af tilfældene urigtige. Det er ikke befordrende at køre herfra (Skodsborg, red.) og ind til København og se store spisesedler, hvor der står ’Don Ø har telefoniske samtaler med bankerne’. Det er deciderede løgnehistorier, som, indrømmer de selv, er løgn.«

Ved du, det kommer fra SØIK?

»Det kan du jo se,« siger han og finder et afsnit af en artikel.

»Dels fremgår der navne af artiklerne, dels konfronterede jeg chef-anklageren i sagens begyndelse, og hans svar var bare: ’Sådan er det.’ Så må jeg opfatte det, som om det kom fra SØIK. Det er noget svineri at give den slags oplysninger videre. Min advokat skrev til politiets klagenævn. Efter mange måneder kom der svar om, at man havde en formodning om, at når sagsbehandlerne gik hjem, så lod man sagerne flyde på skrivebordene, hvorved det øvrige personale, herunder rengøringspersonale, kunne få adgang til det. Så tænker jeg ved mig selv, at en højt profileret sag af stor interesse … ligger den bare og flyder på et skrivebord? Bananstat!«

***

Vi skal tale om sagens indhold. Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup blev dømt for kunstigt at have holdt Parkens aktiekurs høj ved at købe aktier, som Parken blandt andet skulle bruge til medarbejderaktier og opkøb af andre virksomheder. I alt blev 49 konkrete handler fra perioden mellem den 13. august og den 24. oktober 2008 undersøgt, hvoraf to tredjedele blev betragtet som ulovlige.

Som direktør var det Jørgen Glistrups opgave at handle aktier for Parken, men Flemming Østergaard blev blandt andet kendt skyldig i at have opfordret ham til at manipulere kursen.

Østergaard erkender, at han har sendt ’få mail med otte måneders mellemrum’, der kunne misforstås – men kun hvis man ønskede at misforstå dem.

»Der er to-tre mail, som jeg sendte fra New Zealand, hvor man kan tolke dem på en bestemt måde, hvis man ønsker det. Men jeg har aldrig opfordret nogen til at begå ulovligheder, og Glistrup har ikke gjort det, jeg i givet fald skulle have bedt ham om, hvis det er sådan, man vil forstå mine mail. Jeg tog det for givet, at Glistrup kendte reglerne og fulgte dem, og det gør jeg stadig,« siger han og fortsætter:

»Det var det samme, som hvis vi to kørte på motorvejen, og jeg sagde ’Morten, kan du køre 180 km/t?’, hvorpå du kiggede på mig og sagde ’Nej, vi må kun køre 110,’ og så kører vi selvfølgelig 110. Altså, der er ikke sket noget.«

Stod der noget i de mail, som var ulovligt?

»Hvis du vil misforstå det, men det var ikke min hensigt med de mail. Jeg kunne ikke drømme om at opfordre til at begå ulovligheder, men det mener retten. Hvis man vil tolke det, som om jeg beder ham holde kursen kunstigt oppe, er det noget andet, men det gjorde jeg ikke. Parken skulle købe aktierne til brug for blandt andet opkøb af virksomheder, så der skulle købes aktier hele tiden.«

Men du er jo altså blevet dømt for at gøre noget ulovligt …

»Ja, hallo, det er jo så det, som jeg har sagt mange gange: Jeg ved ikke, hvordan man bedømmer dem, der dømmer os. Du sidder med tre dommere i byretten og seks dommere i landsretten, som åbenbart er uenige om fortolkningen af både børsregler og selskabsregler. Vi taler om en højt profileret sag, og hvis der er så kæmpestor forskel på det, dommerne dømmer, så må vi også høre Højesteret. Jeg har ikke disrespekt for dem, og jeg kender flere dommere, som alle er utrolig intelligente. Men i en så kompliceret sag stiller jeg bare spørgsmålet, om de og domsmændene har forstået, hvad det handler om,« siger Flemming Østergaard, der nu har tænkt sig at lade sin forsvarer søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen for Højesteret, og uddyber:

»Uanset hvad er det da ikke rart, at nogle dommere siger, at jeg lyver. Jeg har et motto om, at man skal være et ’FÆ’: ’flittig’ og ’ærlig’. Det har folk grinet meget ad, men det har jeg ledet efter i mange år.«

Kan du med hånden på hjertet sige, at du har været lige så ærlig, som du har været flittig?

»100! Ellers kunne jeg ikke være, som jeg er i dag. Hvis jeg havde følt mig skyldig, var jeg gået ned med klarinetten.«

Der er også en sag, hvor du giver en medarbejder lov at købe aktier?

»På et tidspunkt, er der en meget betroet medarbejder, som, gik jeg ud fra, kendte reglerne, der ringer til mig, mens Jørgen Glistrup ligger på hospitalet. I den periode skal medarbejderen købe aktier for Parken og tale med mig i stedet for med Glistrup. Det skete et par gange. Den sidste gang sidder jeg i møde med St.-Étienne (fransk fodboldklub, red.), og han spørger, om han kan købe ni aktier til en værdi af under 20.000 kr. Jeg tænker, ’hvorfor fanden ringer han?’ og siger bare ’ja, køb du bare’ og lægger hurtigt på igen uden at tænke særligt over det. Hvis det er bevidst kursmanipulation, så er min bare røv Månen.«

Du har sagt, at du føler dig ydmyget. Hvorfor føler du det?

»Det er da ydmygende, at folk siger ting om mig, der ikke passer. Jeg føler mig for eksempel ydmyget på Facebook, som jeg nu er trådt ud af. Det er der nogle, der synes, er en overreaktion, men det har jeg altså gjort. Jeg får måske 995 positive mail ud af 1.000, men så er der også fem mail, hvor folk skriver ’kom i fængsel, din dumme skid’. Det berører mig.« siger Flemming Øster- gaard og tilføjer, at han har fået omkring 2.000 mail og sms’er efter dommen.

»Det er også glædeligt, at jeg nærmest bliver modtaget bedre i fodboldverdenen, end da jeg var chef i Parken/FCK. Det gælder også Brøndby. Jeg bliver simpelthen modtaget så pænt i Sønderjyske, AGF Esbjerg, OB, Randers … alle steder,« fortæller han.

Hvad med i Parken?

»Jeg hilser på formanden, som er en fornuftig mand, og jeg kommer i Parken til hver kamp. Jeg har stor respekt for, at når der kommer nogle nye ejere, er det dem, der bestemmer. End of story.«

Parken skal jo også betale 13 mio. kr. for denne her sag…

»Ja, og det er beklageligt,« svarer Flemming Østergaard og tilføjer:

»Til gengæld har de fået en gudeforretning ud af vores arbejde.«

***

Næste kapitel kan blive en sag, som shippingfirmaet Clipper Group har rejst om en erstatning på 83 mio. kr. svarende til det tab, selskabet mener at have haft som følge af den sag, Flemming Østergaard nu er dømt i. I første omgang skal han dog ’kun’ af med ni mio. kr. Et beløb, han allerede har givet en bankgaranti for.

Betyder det noget for dig at skulle af med ni mio. kr.?

»Det er tæt på det dummeste spørgsmål, du nogensinde har stillet mig. Selvfølgelig betyder det noget. Det er mange penge. Du kan købe en strandvejsvilla heroppe, hvis du køber den på den forkerte side af vandet. Jeg ville da hellere give dem til velgørenhed. Jeg har givet millioner til velgørenhed. Det ville jeg da hellere. Det føles uretfærdigt.«

Men det betyder ikke, du skal gå fra hus og hjem, vel?

»Nej, det gør det bestemt ikke,« siger Østergaard og afviser at gå ind i yderligere spekulationer om, hvad sagen med Clipper ville betyde.

»Det ville kræve et separat interview,« som han siger.

Så det tager vi til den tid. Vi skilles for nu. Flemming Østergaard skal til boksning. Denne gang er han kun tilskuer til slagudvekslingerne.

Flemming Østergaard har efter aftale haft artiklen til gennemsyn og af faktuelle hensyn bedt om at få foretaget enkelte rettelser, hvilket BT har accepteret.