Der er store skiftedag i FC Midtjylland.

Mandag har klubben meddelt, at den nuværende assistenttræner, Brian Priske, forlader klubben efter fem år. Han skal i stedet udfylde samme rolle hos en af de store Superliga-rivaler, i FC København.

Afløseren er dog blev fundet inden for egne rækker. For den nuværende anfører, Kristian Bach bak, indstiller karrieren og bliver i stedet assistent for Jess Thorup.

»Han kommer til at gøre en stor forskel. Med hans kultur, dna og store vindervilje kan være med til at rykke klubben,« siger sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside om den nye assistent:

»Da der opstod et hul i trænergruppen, var vi ikke i tvivl om, at det skulle være ham. Efter en lang skadeperiode passer det lige nu,« siger han.

Claus Steinlein kalder det ambivalent, at den mangeårige FCM-spiller nu ikke længere skal spille fodbold i klubben.

Det samme ord bruger han om afskeden med Brian Priske.

»Det har jeg det ambivalent med. På en måde er jeg stolt over, at vi i vores miljø har udviklet en træner, som de i FCK synes er den rigtige til at være first team coach. På den anden side er jeg rigtigt træt af, fordi vi siger farvel til en dygtig medarbejder og en dygtig træner,« siger Claus Steinlein.

I FCK skal Brian Priske afløse svenske Peter Wettergren, der stopper efter kun et år i klubben. Han skal være assistent for det svenske landshold.

Ståle Solbakken siger om sin nye assistent:

»Vi ser Brian som en stor kapacitet i den rolle. Han kender Alka Superligaen særdeles indgående og har en solid international erfaring både som spiller og træner. Han er en ambitiøs træner, der har en god og stærk personlighed, som vi mener vil passe rigtigt godt ind i vores stab. Vi ser meget frem til at få gavn af Brians evner i F.C. København efter sommerferien, hvor vi er sikre på, at han vil bidrage til, at vi kan nå vores mål,« siger manager Ståle Solbakken, der også kender Priske fra deres fælles fortid i AaB.

»Jeg er rigtigt glad og stolt over, at jeg får muligheden for at blive en del af FC København fra den nye sæson. Men der skal selvfølgelig heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg sætter en stor ære i at gøre mit arbejde i FC Midtjylland færdigt, før jeg vil rette mit fokus mod FCK, siger Brian Priske, der er med, når holdet møder ind mandag den 20. juni.