- Efter søndagens præstation (hvor holdet tabte 0-3 til Liverpool, red.) skulle vi op på hesten igen, og det gjorde vi med stil. Det var et rigtig godt resultat i en europæisk kamp, hvor vi kom tilbage fra at have været nede med to mål. Det betyder, at vi nu har to nye kampe i Champions League, hvilket vi ser meget frem til, forklarer en fortrøstningsfuld United-manager.