Ståle Solbakken er afklaret nok. Guldet er væk. For selv i en voldsom ustabil Superliga virker det ikke realistisk, at FC Midtjylland og AaB skulle gå så meget i stå, at FC København – der ikke just snurrer som en velsmurt Mercedes-motor – skulle overhale de to.

- Det underlige er, at havde jeg fået tilbudt en tredjeplads i ligaen, fire point i Champions League og en sejr i den første pokal-semifinale, da jeg trådte til, havde jeg taget det til enhver tid, siger Ståle Solbakken.

- Men i julepausen havde jeg ikke den fornemmelse. Jeg troede på, at vi kunne meget mere, siger han og kommer så med det, der kunne minde om en meget tidlig efterrationalisering.

For selv om det kan virke forhastet, så er det tydeligt, at den norske træner har gjort op, hvad historien om denne sæson skal være. Og den består af egne fejl, deciderede undskyldninger, arvede dårligdomme og konsekvensen af manglende kontinuitet.

Brug fysikken rigtigt

Lad os vende de egne fejl først. Den ene er håndteringen af Andreas Cornelius, den anden er startopstillingen.

- Vi kan ikke købe en angriber, der skal stå foran Cornelius, siger Ståle Solbakken, mens han sidder på en plastikbænk og overværer angrebstræningen for dem, der ikke er fast inventar blandt de 11 udvalgte.

- Vi må få det bedste ud af ham. Og vi er nødt til at tro på, at jeg som træner kan få det til at fungere med ham. Måske har jeg været for dårlig til at lære ham, hvordan han bruger sin fysik ude på banen. Det er simpelt nok. Han skal dække af, få bolden under kontrol og videre med den. Men lige nu er det 10 berøringer midt på banen med masser af nærkampe, hvor han slider sig op med alle de slåskampe i midtercirklen, siger Ståle Solbakken om det indkøb, der ellers blev spået som værende en ’game-changer’ i kapløbet om guldet, da han vendte hjem fra et fiasko-ophold i Cardiff. Solgt dyrt og købt hjem igen for langt under en tredjedel, men med masser af stjernestøv over sig.

Tænkt som et naturligt førstevalg og makker med Igor Vetokele, der før Ståle Solbakkens ankomst ikke havde spillet to kampe i træk, men som i efteråret pludselig fandt melodien og begyndte at gøre det, en angriber bliver bedt om – at score mål.

- Efter jul tror jeg, at Igor Vetokele begyndte at spekulere over, hvad hans rolle var med Cornelius tilbage i klubben. Og jeg må bare erkende, at det ikke har klikket med de to på banen. Begge er for individuelle i deres stil. Og det er her, jeg ikke har gjort det godt nok: I forsøget på at finde de bedste relationer på banen.

For mange ens spillere

Og så er vi fremme ved erkendelse af fejl nummer to - den haltende startopstilling.

For Ståle Solbakken ved godt, at dette forår er en skuffelse. 1-5 hjemme mod FC Midtjylland og 1-1 mod Randers, ligeledes i Parken, er los lige der, hvor det gør allermest ondt. Langt mere end et 1-2-nederlag til AaB på Aalborg Stadion, landets mest frygtindgydende hjemmebane i øjeblikket.

- Lige nu har vi mange spillere, som er meget sporet i én retning. Og for få til at binde det sammen. Rurik Gislason har speed og kraft, Daniel Braaten har speed og kraft, Igor Vetokele har speed og kraft, Andreas Cornelius har speed og kraft. Men når de fire skal spille sammen, så falder det dem svært. Vi har ikke fundet den rette sammensætning, og det er mit ansvar. Det har påvirket os. Rurik Gislason har haft skader og Christian Bolaños har været langt, langt fra det niveau, vi havde forventet. Daniel Braathen har været skadet og har ikke haft fysikken til at spille på kanten, og det har tvunget os til at bruge en diamant på midten, fordi vores forwards ellers ikke fik den nødvendige støtte. Det har været med Youssef Toutouh på toppen og tre slidere bagved. Jeg føler ikke, at jeg har fundet den 11’er, der fungerer i foråret. Jeg følte, vi var der i efteråret, hvor der var en stamme med to-tre udskiftninger i Champions League og pokalturneringen. Det har vi altid været gode til i FCK – at have en stamme, der kunne tåle de mange kampe. Og det endda i en ekstremt presset tid, hvor vi lå sidst i Superligaen, skulle møde Juventus og Real Madrid samt være med i pokalen. Og midt i det få alle involverede og motiverede. Det har jeg ikke formået i foråret, siger Ståle Solbakken.

Mangel på kontinuitet

Youssef Toutouh, manden, der kunne spille øverst i diamanten – og i en række andre formationer – glimrer ved sit fravær i træningen. Og Nicolai Jørgensen har godt nok støvler på, men de enerverende løbeture langs banen vidner om en mand, der er i gang med den kedelige genoptræning.

- Udfordringerne bliver ikke mindre af, at Youssuf Toutouh og Nicolai Jørgensen er ude i lang tid. Det har været vores boks-åbnere. Dem, der kunne noget ekstra. Det betyder, at vi skal være bedre i pasningsspillet. At vi skal være bedre i det grundlæggende spil, fordi vi har mange grov-arbejdere tilsat lidt speed, der skal skabe chancerne. Hvis man har Nicolai Jørgensen på kanten, så ved jeg, at der kan ske noget i én-mod-én-duel. At han kan skabe noget på egen hånd. Det samme gælder Toutouh. Så når de ikke er med, giver det os endnu større udfordringer, fordi vi skal være endnu hurtigere i pasningsspillet for at kompensere for de tos fravær, siger Ståle Solbakken.

Og så er vi fremme ved forklaringerne. De arvede forudsætninger, der ikke var optimale for endnu en træner i den mest omskiftelige periode siden 2001, hvor Hans Backe tiltrådte. For efter Ståle Solbakken forlod klubben i sommeren 2011, har Roland Nilsson, Carsten V. Jensen og Ariël Jacobs alle haft deres indflydelse på truppens sammensætning og klubbens spillestil. Væk var den filosofi, der lå dybt i ånden under Ståle Solbakkens første regeringsperiode. Og den genskabes ikke på et halvt år.

- Hvis man tager FCK de sidste tre sæsoner, så har det været meget svingende præstationer. De tre mesterskaber, vi hentede i træk forinden, ligger mange niveauer over, hvor vi er nu. Det var kæmpe præstationer og langt over nutiden i stabilitet. Den grundkultur, der var dengang, er der ikke nu. Det var det, der kunne modgå en situation som den, vi står overfor nu. Vi er gået fra en periode, hvor vi vandt mesterskaber med overlegen afstand til de nærmeste, til at være en almindelig klub i dag. Det er ikke noget særsyn - se bare på Manchester United. Jeg ved godt, det hele ikke kan koges ned til kultur, men meget skyldes manglende kontinuitet i den periode på trænerplan. Det er en vigtig årsag til, hvorfor vi er i denne situation nu, siger Ståle Solbakken.

Vigtigt transfervindue

Han har de kommende kulturbærere i truppen. De er bare lidt grønne i det endnu. Thomas Delaney, Christoffer Remmer og Andreas Cornelius. Men den ægte kultur skal komme med ham selv. Som leder er det ham, der skal skabe kulturen.

- Lige nu handler det om at stabilisere os. Så målet er, at vi henter to point i snit i de sidste kampe og så ser, hvor langt det rækker. Og så er der masser af arbejde i forhold til, at der kommer et sindssygt vigtigt transfervindue nu. Det er min chance for at sætte mit præg på truppen. Derfor arbejder jeg parallelt nu - med den trup, jeg har nu og så den trup, der vil være tilgængelig frem til sæsonstart. Og det er svært, for der sker altid meget fra 20. juni, hvor vi begynder, til slutningen af august, når transfervinduet lukker. Vi kommer også til at hente flere, end jeg havde regnet med. Der er udløb hos mange spillere, også hos spillere, der har været her i flere år. Men kontinuitet er først og fremmest en leder og en træners ansvar. Man kan have de bedste spillere, men er ledere og trænere det ikke, så kan det være lige meget. Det ansvar er jeg meget bevidst om.