16-årige Sofie optræder i den sexvideo, der har floreret blandt unge i hele landet. Hendes mor fortæller tirsdag til et dansk medie, at hun ikke er i tvivl om, at Sofie blev udsat for et overgreb, og at hun nu kæmper for, at Sofie rejser sig igen.
I marts 2015 var 16-årige Sofie hos en ven, som hun skulle i byen med. I stedet for at tage ud at feste, endte de med at have samleje. Fire andre drenge trådte ind i det værelse, hvor Sofie var, og hele seancen blev filmet mod hendes vilje.
Sofies mor fortæller tirsdag til Information, at hun først fik besked om det i august samme år, da politiet ringede til hende. De fortalte, at hendes datter var i live, men var blevet udsat for noget meget krænkende
Moderen havde lagt mærke til, at Sofie havde ændret sig gennem de seneste måneder, men havde ingen idé om, at der lå sådan en hændelse bag.
»Den frustration, jeg havde følt de sidste mange måneder, gav pludselig mening. Sofie ville ikke tale om det, men jeg sagde til hende, at jeg ikke vidste i detaljer, hvad der var på videoerne, og at jeg var der for hende,« siger moderen til Information.
Flere tusinde mennesker har kontaktet Sofie, både med positive støtter og negative kommentarer. Hele forløbet var i sidste ende ved at tage livet af den 16-årige pige, som måtte have psykologhjælp.
»Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, så havde jeg begået selvmord. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare presset. Man ved ikke, hvad det er, før man har oplevet det,« sagde hun.
Radio24syv afslørede onsdag, at sexvideoen florerede blandt folkeskole- og gymnasieelever i Nordsjælland. Derudover bragte afsløringerne af flere gymnasier også, at gymnasieelevers privatliv bliver udstillet i gymnasiernes skoleblade.
Siden Radio24syvs afsløringer, har diskussionen om Sofies video hærget på de sociale medier. Her er der ligeledes både opbakning til den 16-årige pige, ligesom andre synes, at hun er dum, når hun har sex som 16-årig.
Sofie fortalte til Information lørdag, at hun var ærgerlig over, at hele sagen nu er blevet taget op igen, men at de negative kommentarer, som at hun eksempelvis gjorde det frivilligt og fik penge for det, ikke kan påvirke hende.
»Det rører mig ikke, alt det de skriver, og jeg kan ikke overskue at besvare det. Det er fuldstændigt ligegyldigt, for jeg vil alligevel bare få slag tilbage i hovedet, fordi folk har lagt sig fast på nogle rygter. At jeg bor i Jylland, går på efterskole eller fik penge for det. Intet af det er sandt,« sagde hun til Information.
Sofies mor har set den video, som Sofie er blevet filmet til. Hun fortæller til Information, at hun ikke er i tvivl om, at Sofie er blevet udsat for et overgreb.
Siden det er kommet frem i lyset, at sexvideoen er blevet delt mellem børn og unge i hele landet, har to af de fem drenge, der ligeledes optræder på videoen med Sofie, fået en bøde for distribution af børneporno.
Sofies mor fortæller til Information, at hun savner en større konsekvens for dem, der deler videoerne.
»Kun to af de tusinder, som har delt videoerne med Sofie har fået en bøde. Det får man også for at cykle uden lygte. Men hvis denne sag skal føre til nogen forandring, bør der vel sættes ind med en større konsekvens for dem, som mere eller mindre bevidstløst videresender noget, der kan have så ødelæggende følger for et medmenneskes liv. I dette tilfælde min datter,« siger Sofies mor til Information.
Sofies mor kæmper nu for, at Sofie skal rejse sig igen. Hun tror ikke, at en fængselsstraf til drengene vil gøre det store. En undskyldning ville være bedre.
