De danske soldater i Helmand er begyndt at tømme deres lagre for materiel, som enten sælges, foræres væk eller brændes. Men seks ødelagte kampvogne skal flyve hjem for millioner af kroner.

Hjemtransport af seks ødelagte kampvogne og en pansret mandskabsvogn fra Afghanistan skal sendes til Danmark som luftfragt. Den operation kommer til at koste skatteyderne henved 25 millioner kroner, fremgår det af forsvarets oplysninger til Berlingske.

Selv om det ville være langt billigere at afhænde kampvognene som metalskrot i Afghanistan, er forsvaret forpligtet til at aflevere de ødelagte køretøjer til producenten, Krauss Maffei i Tyskland. Da forsvaret anskaffede kampvognene i slutningen af 1990erne fulgte et såkaldt 'end user-certifikat' med i handlen. Det pålægger Danmark at returnere kampvognene, når de ikke længere kan bruges, oplyser kommunikationschef i Forsvarets Materieltjeneste Anders Påskesen. Blandt andet ønsker tyskerne at beskytte deres patenter, som omfatter sammensætningen af pansringen.

Den ansvarlige for køretøjerne på den NATO-ledede hovedbase Camp Bastion i Helmand-provinsen, major Christian Nielsen, oplyser, at kampvognene er »sensitivt materiel«, som Krauss Maffei ikke ønsker skrottet i Afghanistan. Prisen for luftfragt fra Afghanistan til Danmark er 60 kroner kiloet, og da en Leopard 2A5-kampvogn vejer 60 ton, bliver fragtprisen 3,6 millioner kroner stykket.

- Jeg synes, det er hjernedødt at flyve dem hjem. Men som jeg forstår det, er det standardprocedure, at den slags materiel skal leveres tilbage, når man ikke skal bruge det mere. Kan man ikke finde en anden løsning med tyskerne, er der ingen vej udenom, siger sikkerhedspolitisk forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Berlingske.

Forsvarets Materieltjeneste håber dog stadig at finde en billigere løsning på problemet med de skrotningsklare kampvogne end flytransport.

Ifølge chefen for den danske støttelement i Camp Bastion i Helmand-provisen, major Christian Nielsen, er oprydning i lagrene nu generelt i fokus.

- Det står i nedbygningens tegn, siger han.

- Vi forsøger at afhænde overflødigt materiel lokalt. For eksempel prøver vi at sælge telte til vores samarbejdspartnere, oplyser majoren.

En anden metode til at komme af med materiel er donation til de afghanske sikkerhedsstyrker, men indtil videre er det NATO-ledede hovedkvarter i Kabul betænkelig ved at forære materiel, som afghanerne ikke kan vedligeholde.

- Fragtraterne ud af Afghanistan forventes at stige betydeligt i de kommende år, og vi har en materielarv, vi ikke kan bruge. Afskaffelse af materiellet er billigere hernede, for eksempel ved at brænde det af, siger majoren til Berlingske.

Forsvaret har indgået en aftale med britisk forsvar, som påtager sig at skrotte ikke-sensitive køretøjer og andet metalskrot. Blandt metalaffaldet er eksempelvis et halvt hundrede feltaffutager til forsvarets lette maskingevær af typen M62. Efter en tur under et pansret køretøjs bælter er affutagerne klar til at blive splittet ad.

Andet overflødigt materiel, som ikke skal med tilbage til Danmark, er for eksempel bremsebakker og kølevæsker. I alt skal 17 køretøjer skrottes, men heraf skal kampvognene og en pansret mandskabsvogn så tilbage til Danmark, oplyser Forsvarets Materieltjeneste. Yderligere 10-11 skadede køretøjer skal repareres i Afghanistan.

Det er kun 'sensitivt materiale', som skal flyves hjem til Danmark. Andet materiel, der stadig har en værdi, vil blive overvejet fragtet hjem på anden vis, for eksempel via luftfragt til De Forenede Arabiske Emirater og derfra med skib. Den transportvej skærer ifølge major Christian Nielsen to tredjedele af udgiften, så transportprisen bliver 20 kroner pr. kilo.