Et gammelt skelet og et fotografi kan være med til at løse mysteriet om, hvad der skete med pioneren og piloten Amelia Earhart.
Hendes mål var klart. Hun ville flyve hele vejen rundt om Jorden som den første kvindelige pilot. Men så langt nåede hun aldrig.
Under mystiske omstændigheder forsvandt amerikanske Amelia Earhart og hendes navigatør Fredrick Noonan i deres Lockheed Model 10 Electra-fly den 2. juli 1937 nær Howland-øen i Stillehavet og blev aldrig fundet.
Siden har flere gjort forsøg på at finde ud af, hvad der skete med dem, og for nylig offentliggjorde den internationale gruppe for bjærgning af historiske fly (TIGHAR - The International Group for Historic Aircraft Recovery) en ny teori om, at Amelia Earhart landede sit fly sikkert på en øde ø og senere døde af sult eller sygdom som skibbruden.
Foretog mere end 100 nødopkald fra øen
Da Amelia Earhart pludselig forsvandt, fløj hun ifølge TIGHAR i 375 meters højde for at holde udkig med Howland Island, der ligger sydvest for Honolulu. Gruppen formoder, at benzintanken næsten løb tør og tvang hende til at lande på en anden ø ikke langt derfra.
Den ø menes at være Nikumaroro, der også er kendt som Gardner Island, som ligger omkring 640 kilometer sydøst for Howland Island.
Ifølge en talsmand fra TIGHAR - Ric Gillespie - foretog hun mere end 100 nødkald over radiotransmissioner mellem den 2. juli og den 6. juli, hvilket betød, at hun måtte være landet sikkert, da radioen ikke havde virket, medmindre motoren var tændt.
Nødkaldene blev angiveligt opfanget af flere tilfældige personer. Både i Texas, Florida og endda i Melbourne i Australien.
»Hun er derude og kalder på hjælp,« sagde Ric Gillespie til news.com.au i august.
Skelet og fotografi kan løse gåden
Nu ser det ud til, at et fund af et skelet og et fotografi af Amelia Earhart kan være med til at støtte op om TIGHARs teori.
I 1940 - tre år efter den kvindelig pilot forsvandt over havet - blev dele af et skelet fundet på netop øen Nikumaroro. Ifølge forskere er der en 'slående lighed' mellem piloten og skelettet.
Et historisk billede var med til at give en af ledetrådene til det nye fund. Det skriver New York Post.
Knoglerne blev allerede analyseret i 1940, men dengang sagde en læge, at de stammede fra en mand. Da TIGHAR opdagede de gamle sagsdokumenter i 1998 viste moderne teknologi dog, at knoglerne 'var forenelige med en kvinde af Earharts højde og etnicitet'.
For ganske nylig konkluderede antropologen Richard Jantz desuden, at skelettets underarme var en del længere end gennemsnitligt. Det fik TIGHAR til at bede den kriminaltekniske billedspecialist Jeff Glickman om hjælp.
Samme forskel som skelettet
Ud fra historiske billeder af Earhart, hvor begge hendes arme var synlige og blottet for tøj, kunne han vurdere ratioen mellem knoglerne i hendes over- og underarme.
Han målte afstanden fra hendes skulder til hendes albuebøjning og derfra videre til hendes håndled.
»Ud fra beviserne og min erfaring inden for fotogrammetri (læren om måling i fotografier, red.) og billedvurdering er det min vurdering, at forholdet mellem Amelia Earharts overarm til underarm er 0,76,« skrev Jeff Glickman i en rapport, der udkom i sidste uge.
Det betød, at forskellen mellem hendes over- og underarm var lig skelettets.
Opdagelsen er dog ikke et endeligt bevis på, at Amelia Earhart endte som skibbruden på øen, slår New York Post fast, men det er et spor til at løse gåden.
Amelia Earhardt blev i 1932 - fem år efter Charles Lindbergs soloflyvning fra New York til Paris - den første kvinde nogensinde, der fløj over Atlanten, da hun lettede fra New Foundland og landede i Nordirland.