Efter tre album med hovedfokus på sit eget kærlighedsliv, er Shaka Loveless nu på banen med et udspil, der tør prikke til magthaverne. Ovenpå Trumps valgsejr har han fundet mod til at råbe op.

Sidste sommer så Shaka Loveless verden bryde sammen.

Han var på ferie i Nice med sin kæreste og hendes familie, da en gal mand kørte en 19 tons tung lastbil ind i en stor menneskemængde og dræbte 85 mennesker, der var på gaden for at fejre den franske nationaldag.

Shaka Loveless kunne se mareridtet udspille sig fra sit altanvindue, og da han dagen efter rejste hjem til Danmark, var noget forandret.

»Vi lever i en ustabil verden. Det kunne ligeså godt ske i Danmark. Jeg synes altid, jeg har skrevet sange, om den verden vi lever i, men jeg tror måske, oplevelsen i Nice har gjort mine tekster mere konkrete. Det begyndte måske der, og tog så for alvor fart med Trump,” fortæller Shaka Loveless i dag, hvor han er aktuel med albummet ’Alting/Ingenting’. Her kommer han kommer ind på emner som amerikanernes valg af Donald Trump, det danske kontanthjælpsloft og behandlingen af hjemvendte soldater med posttraumatisk stress.«

»Jeg vil ikke sige, hvad folk skal mene, men jeg synes, det er vigtigt, at folk mener noget. Men det skal være underbygget. Man skal argumentere, så andre har mulighed for at argumentere imod, så vi alle har mulighed for at blive klogere. Det er jo helt vildt, at en mand som Peter Skaarup (DF) mener, at politik skal baseres på følelser. At der ikke kommer større ramaskrig om det, synes jeg er vildt.«

Deprimeret over valget af Donald Trump
»Når man som jeg er halv amerikaner, er det hårdt at se et land blive kuppet. Især når man kan se, at det sker af ren uvidenhed. Jeg var sikker på, at Hilary (Clinton, red.) ville vinde. Jeg havde spillet penge på det. Så gik jeg i seng og stod op til, at Trump havde vundet. Jeg var i chok. Min fars familie bor i USA. Det er hårdt at være sort i sydstaterne lige nu. Vi kan se, hvor galt det kan gå med fake news. Vi har fået Nye Borgerlige herhjemme. De fleste mennesker griner, fordi de er så langt ude, de ting de siger, men vi kan ikke vide, hvordan det ser ud om fem år. Det er det sangen, ’Hvad er det egentlig, du vil’ handler om. Det er vigtigt, at vi står frem med vores holdninger.«

Vi er en krigsførende nation
»Jeg er pacifist og havde været militærnægter, hvis jeg ikke havde trukket frinummer, da jeg var til session, men når vi som samfund sender folk i krig, så skal vi også sørge for, at de har det bedst muligt, når de kommer hjem igen. Jeg har skrevet nummeret ’Velkommen hjem’ sammen med Suspekt, og det var en stor udfordring, for jeg har venner, der har oplevet hårde ting som udsendte og vågner om natten med mareridt. Der er mange ting galt med USA, men det er i deres bevidsthed at være en krigsførende nation. I Danmark tror vi stadig lidt, at vi ikke er det, fordi det foregår så langt væk. Det kan have store konsekvenser, for dem vi sender ud. Vi er et rigt samfund. Så kan det ikke passe, at der bliver skåret ned på behandlingen af posttraumatisk stress.«

Må ikke skære på kontanthjælpen
»Jeg blev nødt til at skrive sangen ’Bunden og borgen’ i frustration over kontanthjælpsloftet. Jeg synes, man bliver ved med at hakke ned ad. Jeg har selv prøvet at være på kontanthjælp, og der er ikke mange ting, der skal gå galt, før man sidder i saksen. Jeg er vokset op med en mor, der havde mig og min lillebror alene. Den hjælp vi kunne få med for eksempel boligforsikring og forhøjet S.U. gjorde, at hun kunne få taget en ph.d. på universitetet. Det sociale er super vigtigt. Jeg kan se det på min familie i USA. For mange sorte i syden bliver du nødt til at vælge militæret, hvis du vil noget i livet. Medmindre du er en af de få, der får de allerhøjeste karakterer i skolen.«

Skilter ikke med sit nødhjælpsarbejde
»Jeg er ikke super offentlig med mit arbejde med for eksempel Folkekirkens Nødhjælp. Det kan hurtig komme til at handle om mig i stedet for selve sagen. De sidste 10-12 år har jeg rejst verden rundt og hjulpet til, hvor jeg kunne. Jeg var i Uganda sidste år med Folkekirkens Nødhjælp. Jeg tager til Somaliland til januar. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan få lov at lave musik på det niveau, jeg er nu, men NGO-arbejde kan jeg altid fortsætte med.«

Kønsdebatten er misforstået
»Jeg vil gerne gøre det til en af mine mærkesager fremover at få en strategi for, hvordan man får flere piger til at blive ved med at spille musik i folkeskolen. Det lyder forkert at skulle tage hensyn, men drenge og piger har bare forskellige energier. Jeg møder heldigvis flere og flere piger, der spiller, fordi de synes, det er sjovt. Man snakker om, at der er for få piger på festivalerne. Det er jo fint nok, men det er også misforstået. For der er ikke nok piger, der spiller. Ihan fra L.IG.A. (trommeslager, red.) er et godt eksempel. Fokus behøver ikke kun være på forsangerinden.«