Kronprinsesse Marys veninde, grevinde Mette Ahlenfeldt-Laurvig, fik sig en kold dukkert, da hun søndag deltog i årets Hubertusjagt.

Den 53-årige grevinde fra Tranekær slot på Langeland, deltog til hest i efterårets store forhindringsløb, og da hun skulle hoppe over den berygtede træstamme og ned i magasindammen i Dyrehaven nord for København, mistede hun balancen og røg af hesten og ned i vandet.

Heldigvis var hun hurtig oppe af vandet igen og kunne træde gennemblødt ind på land, mens resten af feltet susede forbi.

Det var i det hele taget en dramatisk dag i Dyrehaven.

Da løbet var afsluttet og dagens vinder Catrine F. Goldschmidt foran Eremitageslottet skulle modtage publikum og kronprinsesse Marys hyldest, kom hun til at ride ind i en official, der faldt bagover og efterfølgende blev han hentet af en ambulance. Ifølge Catrine F Goldschmidt slap han heldigvis billigt.

Se grevinde Mette Ahlenfeldt-Laurvigs uheldige fald i videoen øverst.