Den i dag 18 år gamle kæmpepanda Qi Yuan er på toppen af verden.

I videoen foroven kan du i hvert fald se den forsvare sin ’trone’ mod en af sine unger, YaYon, i ’Chengdu Research Base of Giant PandaBreeding’ i Sichuan provinsen i det sydvestlige Kina. Det skriver Reuters.

Det er ikke nogen en stor nyhed. Til gengæld må billederne formodes at varme hjerterne hos en enkelt pandaelsker eller to.

Den 18-årige Qi Yuan er nemlig mor til en anden panda, Qi Fu, der efter et ødelæggende jordskælv tilbage i maj 2008 blev den første panda født i reservatet i Sichuan provinsen, skriver Reuters.

Tidligere stod kæmpepandaen på listen over truede dyrearter i Kina. Men det er ikke længere tilfældet.

Kinas nationale ikon, altså pandaen, har i de seneste år oplevet fremgang. Det skyldes, at man i Kina har haft held med at genoprette bambusskove.

Pandaens diæt består stort set kun af bambus. Og med genopretningen af bambusskove har dyret altså fået flere og bedre levesteder i Kina.

Se videoen foroven i artiklen.

Fik du set:
Verdens ældste panda er død: