De er netop blevet reddet fra randen af udryddelse.
Efter i årtier at have forsøge at redde den gigantiske panda fra udryddelse, er det netop lykkedes et få fjernet pandaen fra listen over truede dyrearter. Men hvad, helt præcist, har kineserne gjort?
Det handler om bambus.
Engang var pandaerne, Kinas nationale ikon, spredt ud over hele det sydlige og østlige Kina. Men på grund af befolkningstilvæksten, er der nu kun begrænsede områder, der indeholder bambusskov.
Bambus er pandaens yndlingsføde. Hele 99 procent af deres diæt udgøres af bambus-blade, og får de dem ikke, risikerer de at dø af sult.
Og succesen med at redde den truede dyreart fra udryddelse, hænger netop sammen med Kinas forsøg på at genoprette bambusskoven.
Der er for øjeblikket et anslået tal på 2.060 pandaer i live i hele verden. Af dem er 1.864 voksne pandaer, som har set deres status ændret fra »på kanten af udryddelse« til »sårbar« på IUCNs røde liste.
»Det handler om at genoprette deres levesteder«, siger Craig Hilton-Taylor, der leder IUCNs røde liste, til BBC.
»Ved blot at genoprette pandaens levesteder, har vi giver dem plads til at leve og vi har sørget for, at der kan vokse foder til dem.«
At de mistede deres levesteder, er grunden til at antallet af pandaer faldt til lidt iver 1.200 i 1980'erne, ifølge Craig Hilton-Taylor.
»Du skal sørge for at skaffe bambussen tilbage, så vil antallet af pandaer begynde at stige,« siger han.
Der er dog en alvorlig trussel forude. På grund af klimaforandringer, vil en tredjedel af pandaen bambus-områder udtørre, i løbet af de næste 80 år.
»Med forandringen af vores klima, bliver det for varmt for bambussen at vokse,« siger Craig Hilton-Taylor.
»Gigantpandaer er meget afhængige af bambus som føde, og med mindre bambus, ser det ikke særligt godt ud for dem.«
