FC Midtjylland blev torsdag aften noteret for det femte nederlag i træk. Og hvilket nederlag. Ude mod knalddygtige Napoli blev de danske mestre skilt ad - det endte med en italiensk 5-0-sejr.

Herunder kan du - hvis du tør - se, hvordan BTs fodboldkommentator, Søren Hanghøj Kristensen, vurderede de 11 startende midtjyder.

Mikkel Andersen
Målmanden faldt sammen i selskab med resten af det midtjyske forsvar. En bedre målmand havde sørget for et smallere nederlag.
-3

André Rømer
Rømer havde det svært mod Napolis hurtige kanter og bidrog ikke med noget rent offensivt. Rømer har talent, men her var han overmatchet.
00

Patrick Banggaard
Den normale reserve overtog Kian Hansens normale plads i midterforsvaret, men det viste sig ikke som noget genialt skaktræk. Tværtimod.
00

Erik Sviatchenko
Det er ikke mange uger siden, Erik Sviatchenko var flyvende. I dag har han desværre ramt jorden igen. Sviatchenko så ikke bedre ud end holdkammeraterne.
00

Filip Novak
Tjekken havde en mildt sagt dårlig kamp. Midtjydernes venstreside stod pivåben, og det var først og fremmest tjekkens fejl.
-3

Kian Hansen
Hansen fik kun 45 minutter på den defensive midtbane, og det var ikke nogen udpræget succes. Turen går tilbage til midterforsvaret i weekenden!
00

Tim Sparv
Finnen er en dygtig fodboldspiller, der sjældent falder helt igennem. Det gjorde han da heller ikke i aftes. Ikke helt i hvert fald.
02

Jakob Poulsen
Den danske landsholdsspiller plejer normalt at være pålideligheden selv, men han faldt med de øvrige FCM-spillere og skabte intet offensivt.
00

Daniel Royer
Royer er en løbemaskine, men lige lidt hjalp det. FCM havde sjældent bolden, og så er det svært at være kantspiller.
00

Paul Onuachu
Den store nigerianer fylder noget. Også i de kampe, hvor midtjylland ikke er i boldbesiddelse. Men han fik for lidt assistance.
02

Kristoffer Olsson
Den unge svensker fylder ganske enkelt ikke nok. Ikke i de store europæiske kampe i hvert fald. Sisto var savnet fra start!
00

Jess Thorup
Eksperimentet med en anderledes opstilling og en mere talstærk midtbane gav bagslag. Det falder tilbage på Thorup.
00