En af de værste og ikke mindst største skovbrande nogensinde hærger lige nu området i og omkring den kendte nationalpark Yosemite i Californien. Og trods en sveddryppende indsats fra tusindvis af brandfolk fortsætter ilden med at æde sig vej igennem nationalparken.
Indtil videre har flammerne ædt et område på intet mindre end 560 kvadratkilometer, og mere end to pct. af nationalparken Yosemites samlede areal - eller omkring 85 kvadratkilometer - er brændt ned som følge af branden, der begyndte for over en uge siden. Dermed er skovbranden i Californien én af de allerværste nogensinde, og tusindvis af brandfolk kæmper nu i døgndrift for at prøve at få styr på ilden.
Men de 3.750 brandfolk står over for en nærmest umulig opgave: Stærke vinde og et ujævnt terræn er medvirkede til, at branden - ifølge amerikanske brandfolk - har "ekstremt potentiale til at vokse", skriver det amerikanske medie USA Today.
Også byens elforsyning er truet af flammerne. Derfor er storbyen er erklæret i undtagelsestilstand.
Årsagen til branden, der begyndte 17. august i nationalparken Stanislaus nord for Yosemite, er endnu ikke kendt.