Jules Bianchis livsfarlige uheld søndag i Japans Grand Prix har sat fokus på sikkerheden i Formel 1, der har holdt sig fri af dødsulykker de seneste 20 år.
25-årige Jules Bianchi ligger i respirator, efter han under Japans Grand Prix forulykkede i sin Marussia-racer på den regnvåde Suzuka-bane og ramte en tonstung kranvogn, der var i gang med at fragte tyske Adrian Sutils ødelagte Sauber-racer væk fra banens sving otte.
Jules Bianchis ulykke er den første siden Ayrton Sennas død på Imola-banen i 1994, der har så alvorlig karakter, at der i skrivende stund er frygt for den franske Formel 1-kørers liv.
Den ulykkelige weekend tilbage i 1994, hvor også østrigeren Roland Ratzenberger omkom, satte for alvor skub i sikkerhedsforanstaltningerne i Formel 1. Banernes sikkerhed blev forbedret, men også bilerne og kørernes udstyr er løbende blevet udviklet, så det at køre Formel 1 ikke længere i samme grad er forbundet med en risiko for at miste livet.
Derfor fremstår Jules Bianchis ulykke mere som et tragisk, hændeligt uheld end en sport, hvor det er med livets som indsats, når man kører med.
BT ser sammen med racerkører og Formel 1-ekspert John Nielsen nærmere på et udsnit af de mange sikkerhedsforanstaltninger, der har gjort Formel 1 mere sikker de seneste 20 år.
Bilernes højere sidekanter:
Området omkring kørerne er kraftigt forbedret siden Ayrton Sennas ulykke. Her er kørernes kroppe og hoveder langt mere beskyttede end tidligere, hvor de sad mere blottet og udsat ved ulykker.
John Nielsen:
- Siderne på bilerne er blevet meget højere. Kørerne ligger også mere ned i bilerne, end de gjorde engang. Man ser kun toppen af hjelmen nu, og man har puttet stødsabsorberende skum ind i siderne i cockpittet. Det kom sig netop af ulykkerne med Ayrton Senna og Roland Ratzenberger. Her havde man ikke styr på hovedet, der var frit, mens resten af kroppen var spændt fast.
HANS (Head and Neck Support):
I 2003 blev den carbon-støbte nakkestøtte gjort obligatorisk i Formel 1. HANS, som den populært kaldes, er med til at holde kørerens nakke fra at slå fremad og tilsiden i forbindelse med en ulykke.
John Nielsen:
- Det er et stativ, man sætter på skuldrene, og som bliver holdt af sikkerhedsselerne og er forbundet til hjelmen, så du ikke kan få piskesmæld. Det er helt sikkert et af de større tiltag.
Mindre brandfare:
Mange husker Niki Laudas frygtelige ulykke i 1976, hvor der gik ild i hans Ferrari, og han blev livsfarligt forbrændt. Faren for ildebrand, der har kostet flere kørere livet gennem tiden, er nærmest udryddet.
John Nielsen:
- I dag er bilens tank en kevler-armeret gummitank, som du ikke ville kunne slå hul på, selvom du stod og skød med et gevær mod den. Samtidig har man afrivningsventiler, der, hvis motoren bliver revet ud af chassiet, vil lukke for benzintilførslen. Dermed vil der ikke blive ved med at flyde benzin fra de overrevne slanger fra tanken og ud til motoren.
Stærkere chassis og cockpit:
Allerede før den fatale weekend i 1994 blev der gjort sikkerhedstiltag for at beskytte Formel 1-kørerne i forbindelse med ulykker. Både bilens næse og konstruktion blev ændret og forstærket.
John Nielsen:
- Først i 1980'erne ændrede man noget afgørende, sådan at kørerens fødder blev flyttet fra snuden af bilen og ind bag centerlinjen ved forakslen. Det var et kæmpeskridt, fordi fødderne dengang var det første, der blev ødelagt, hvis man ramte autoværnet. Nu er der en slags 'crashbox' foran fødderne, som sidder i snuden på chassiset og opsuger energien fra sammenstødet. Samtidig bliver bilerne nu lavet af kulfiber, som gør raceren stærkere.
Skudsikre hjelme:
Tiden hvor Formel 1-kørernes hjelme blot var en læderhue og sikkerhedsbriller er heldigvis forlængst fortid. Men kørerens 'bedste ven', som hjelmen omtales, bliver stadig løbende forbedret.
John Nielsen:
- Hjelmen er også blevet videreudviklet med det materiale, den bliver foret med indvendigt, som skal kunne absorbere slaget og optage energien, hvis køreren støder hovedet. Hjelmens skal nu være lavet af kulfibermateriale, og visiret er også blevet gjort skudsikkert.