- Jeg har købt en ged til din søde fattige familie i - hvor fanden du nu kommer fra, lyder det fra de rødvinsdrikkende snobber Fritz og Poul, til au pair-pigerne.
Snobberne fra Rytteriet har lavet en række humoristiske videoer for Folkekirkens Nødhjælp i anledning af julen for at skabe interesse for at give en ged til de fattige.
'Giv En Ged'-kampagnen blev lanceret af Folkekirkens Nødhjælp i 2006, og den skabte den gang stor interesse for fundraiser-markedet. Nu forsøger Folkekirkens Nødhjælp at give kampagnen nyt liv med de danmarkskendte snobber Fritz' og Poul. Og det virker, skriver Bureaubiz.dk. Den første film blevet vist over 250.000 gange på Facebook og YouTube.
Se med her og hør, hvad de fattige kan lære af snobberne.
Hvis du lige som Fritz og Poul gerne vil give en ged til de fattige, så se her.

