Ryggen fortsætter med at give problemer for Tiger Woods, der måtte trække sig fra Farmers Insurance Open.
Og det er langt fra første gang, at ryggen volder Woods problemer, for hele tre gange ud af de sidste ni turneringer har Woods måttet trække sig.
Da han deltog i Phoenix Open i sidste uge, gik han sin værste runde nogensinde på en Pro Tour. Hele 82 slag - 11 slag over banens par stod der på tavlen, da Woods var færdig.
Den tidligere verdensstjerne havde håbet at kunne vende stærkt tilbage ved Farmers Insurance Open, men sådan skulle det ikke gå. Således meddelte han torsdag, at han ville trække sig ud af konkurrencen.
Årsagen skyldes ifølge Woods, at turneringen blev afbrudt af tåge undervejs, som førte til, at han måtte stå i kold luft i 90 minutter, hvilket førte til, at han fik smerter i ryggen.
Det var tredje gang ud af de ni seneste turneringer, at Woods måtte trække sig.