Robert Hansen er stadig indlagt, efter han sidste - midt i en forestilling af musicalen 'Dirty Dancing' - fik et ildebefindende og måtte opgive at fuldføre. Kort efter blev han opereret akut for en rift på sin hovedpulsåre.
35-årige Robert Hansen er nu i bedring, men livet er stadig ikke nemt for den indlagte skuespiller. På Instagram har en noget bedrøvet Robert Hansen delt et billede af sig selv i sin hospitalsseng.
»Sikke en fest her på Riget..:)) Måske skulle jeg lige sprøjte lidt hårlak i øjnene på mig selv for at toppe den ellers så fede stemning..,« skriver han sammen med billedet.
»Sorry mit dårlige humør men min søn har lige været her og han blev sgu lidt bange for sin far...:((( Som iøvrigt heller ikke kan løfte ham op mere... Der må snart komme noget positivt på banen.. Øv jeg har det elendigt,« afslutter han.
Læs også:
Kort efter operationen stod det klart, at Robert Hansen ikke ville blive klar til igen at optræde i 'Dirty Dancing', der siden februar i år har kørt i Tivolis Koncertsal, og som til maj tager turen til Musikhuset Aarhus.
Skuespilleren kan nu se frem til en periode på to-tre måneders restituering, før han igen kan betræde de skrå brædder.
