Jesper Winge Leisner og holdet på succes-showet 'Dirty Dancing' i Tivolis koncertsal aner ikke, hvornår de får deres stjerne tilbage på scenen i rollen som Neil Kellerman.

Efter en timelang haste-operation omkring hovedpulsåren tirsdag nat er den 35-årige skuespiller Robert Hansen sygemeldt på ubestemt tid.

Indtil videre er det kun Robert Hansens far, storesøster og kæresten Pernille Thøgersen samt parrets to et halvt år gamle søn, Herman, der har fået lov at besøge Robert Hansen.

LÆS OGSÅ:

Den eneste undtagelse ud over familien er show-kongen Jesper Winge Leisner, der er producent på 'Dirty Dancing'
Winge Leisner besøgte Hansen i går, og fortalte BT, at den 35-årige skuespiller er ved godt mod, trods den alvorlige operation, der formentlig har reddet hans liv.

»Det er en stor operation, han har været igennem, og det er kun hans familie, der får lov at se ham. Lægerne er meget stålsatte, og uanset hvad Robert selv synes, så er det kun familien, der får lov at besøge ham. Lægerne siger, at han skal have fred, hvile og ro, sagde Winge Leisner. Og så ser de på det de næste dage,« sagde Winge Leisner i går til BT.

I Tivolis koncertsal bliver det Sigurd Le Dous, der overtager Robert Hansens rolle som Neil Kellerman i 'Dirty Dancing'.

LÆS OGSÅ:

Le Dous har blandt spillet kriminalbetjent i 'Forbrydelsen 3' og endvidere haft tv-roller i 'Borgen', Tidsrejsen' og 'Badehotellet'.

Han er uddannet fra Aarhus skuespillerskole 2009, og har blandt andet medvirket i en række teaterforestillinger på Aarhus teater, BaggårdTeatret, Teater 770 samt Ålborg Teater.