René Toft Hansen kravler i masten og Kasper Søndergaard står på planken, inden Gudmundur Gudmundsson sender sit håndboldskib i søen mod Argentina i dag kl. 19.30

Der er to yderpoler af humør på det danske håndboldlandshold i Rio. Mens Kasper Søndergaards humør skal findes godt nede under OL-byens kunstgræs, svæver René Toft Hansen godt oppe ved de øverste etager blandt OL-byens socialt boligbyggeri-inspirerede atletlejligheder.

Den ene har nemlig lige fået at vide, at hans OL er i fare for slet ikke at komme i gang, allerede inden den første kamp mod Argentina i dag, mens den anden har slået samtlige prognoser og nu ser frem til sin første betydende håndboldkamp i et halvt år. Og lad os bare begynde med det sure.

Kasper Søndergaard har haft tre hårde dage, siden hans forstrækning i læggen sprang op. Han bliver ikke kampdygtig lige foreløbig, for en MR-scanning viste, at det nu er en fibersprængning.

»Humøret er bedre, men det har været rigtig skidt, vil jeg sige. Nu er det blevet bedre, fordi jeg håber på, at jeg kan komme ind i turneringen. Jeg er selvfølgelig trist over, at jeg ikke kan være med fra starten. Det piner mig ret meget, men jeg må jo håbe, at det arter sig, så jeg kan komme med senere,« siger Kasper Søndergaard.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson havde først sendt bud efter Lasse Andersson som erstatning, men han bliver ikke skiftet ind i truppen alligevel på grund af nye regler i IOC. Og den hurlumhej hjælper ikke på Søndergaards humør.

»Det er heller ikke sjovt. Jeg er jo kilden til uro, og det vil jeg nødigt være. Så kommer der lidt uro i truppen. Nu er der styr på reglerne, og nu bliver jeg inde. Så vi snakker ikke så meget mere om det, for folk kører på i forhold til kampen. Mig gør det ikke noget at tale om det, for jeg skal ikke spille,« siger han.

Sindssygt glad

René Toft Hansen har det anderledes fedt. I december blev han alvorligt knæskadet med udsigt til en skadesperiode på otte-ni måneder og dermed et farvel til OL-drømmen. Nu sidder han på en skammel under en parasol i OL-byen og venter på at tackle sin første modstander – en argentinsk én af slagsen.

»Jeg er sindssygt glad for at være her. Det har været hårdt, rigtig hårdt. OL har hængt som en gulerod. Havde den ikke været der, var det nok gået lidt langsommere med at blive klar. Så havde jeg taget den lidt mere med ro og lyttet på, hvad lægerne sagde med, at det ca. tager ni måneder,« siger René Toft Hansen.

Skal nå det denne gang

»Det er en fantastisk følelse at sidde her. Bare det at gå ind til åbningsceremonien og mærke, at nu er vi der. Nu begynder det. Det er svært at forstå, og jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang.«

Kiel-stregen har ikke spillet en kamp af betydning siden december, og i dag skal han så ind og holde styr på den danske defensiv i en OL-turnering, der de seneste to gange har budt på skuffelser med farvel i kvartfinalen.

»Jeg synes ikke, at det sidder i holdet. Der har været mange udskiftninger i forhold til sidste slutrunde. Der er ret mange nye med. Vi er ekstra sultne på, at vi nu rigtig gerne vil i den semifinale. Det er målet. Så må vi se, om det rækker. Vi er fast besluttede på, at vi skal nå det denne gang, for nu har kvartfinalen været endestationen de sidste par gange. Nu vil vi gerne det skridt videre,« siger René Toft Hansen.