Goncalo Amaral var tiltalt for injurier mod Kate og Getty McCann, forældrene til Madeleine McCann, men fik sin sag omstødt tirsdag. Nu sagsøger han forældrene.
Den portugisiske politichef Goncalo Amaral fik succes med at appellere den injuriesag, han ellers var blevet kendt skyldig i for grove beskyldninger mod Kate og Gerry McCann.
I bogen 'The Truth of the Lie' (Maddie - Sandheden om løgnen) beskyldte han parret for at medvirke til Maddies forsvinden, samt at have taget et tocifret milliionbeløb af de donationer, der var indbragt undersøgelsen af hendes bortførelse.
Madeleine McCann forsvandt i den portugisiske ferieregion Praia da Luz den 3. maj 2007, hvor familien var på ferie. Her blev hun angiveligt bortført ganske få dage før sin fire-års fødselsdag, og siden da han flere mennesker været mistænkt for bortførelsen, heriblandt Maddies egne forældre.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efter at have fået medhold i apelleringen ønsker han nu at sagsøge forældrene, der ellers stod til at modtage en erstatning på 3,7 millioner danske kroner efter injuriesagen.
Det skriver britiske Daily Mirror.
Retten i Lissabon frifandt Amaral tirsdag med begrundelsen, at han har ret til at udtrykke sin holdning. Det glæder hans advokat Miguel Cruz Rodrigues, der siger til det portugisiske medie Expresso, at de går videre med sagen.
»Appeldomstolen i Lissabon genskaber vores mål om at sagsøge McCann-forældrene for skader på min klient i form af finansielt tab, samt at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved min klients ellers gode omdømme,« siger Rodrigues til mediet ifølge Daily Mirror.
Det britiske medie melder i øvrigt, at forlaget bag Amarals bog, Guerra e Paz, har besluttet sig for at trykke flere eksemplarer af bogen som følge af hans frifindelse. McCann-familien har tidligere fortalt, at bogen har været ødelæggende for deres liv.
Efterforskningen at Maddie-fortsætter dog. Mandag skrev BT, at Scotland Yard stadigvæk vil efterforske sagen, selvom efterforkningsstyrken er blevet stærkt reduceret nu ni år efter Maddie forsvandt. Derudover har den britiske indenrigsminister, Therasa May, for få uger siden bevilget yderligere 900.000 danske kroner til efterforskningen, der allerede har kostet 111 millioner kroner.
