'Hjælp! Det brænder, det brænder!'
Mens flammerne stod ud af første sal på det hus i Nakskov, der fredag aften brændte ned, løb ejeren desperat rundt på villavejen og tryglede om hjælp.
- Han var fuldstændig i chok. Han råbte og skreg, fortæller en nabo, som blev vidne til det flammende mareridt, der ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ender med at koste et endnu ukendt antal personer livet.
Inde i huset har brandvæsnet efterfølgende fundet op til flere lig, og ejeren af huset er derfor den eneste, der er sluppet ud med livet i behold. Men hvem de omkomne er, ved naboen ikke. Ejeren boede alene.
Læs også:
Klokken 10 lørdag formiddag går de brandtekniske undersøgelser i gang. Politiet formoder ikke, at der er tale om en forbrydelse og arbejder ud fra, at der er tale om en ulykke.
Opdaters....