DBUs formand, Jesper Møller, mener, at Kvindedivisionsforeningen er alt for tidligt ude med kritikken af den kommende sammensætning af DBU-bestyrelsen.
Kvindedivisionsforeningen udsendte fredag morgen en pressemeddelelse, hvor foreningen udtrykte stor frustration over, at Jesper Møller har fremsat et foreslag om en bestyrelsessammensætning uden kvindedivisionsforeningen.
»Det er højest overraskende og uforståeligt, at formand Jesper Møller & Co. nu foreslår, at Kvindedivisionsforeningen (KDF) ikke længere skal være repræsenteret i DBUs politiske topledelse,« står der blandt andet i pressemeddelelsen.
Men Jesper Møller understreger over for DBU, at der er mange forskellige modeller for, hvordan den kommende bestyrelsen kan se ud, og at der stadig er god tid til at debutere disse.
»Det er meget, meget tidligt i forløbet, at de reagerer på den måde. For det første er det repræsentantskabet, der skal træffe beslutningen, og det kommer tidligst til at ske i marts. Forslaget er en del af en samlet reformpakke, der skal skabe fornyelse i DBUs politiske organisation. Det har vi arbejdet på i et par år nu. Og vi er nu tæt på en fem-seks foreslag, som vi skal drøfte på nogle høringsmøder i den kommende tid inden repræsentantskabsmødet i marts.«
»Vi arbejder på at få reduceret bestyrelsen fra 16 til syv-otte-ni medlemmer efter anbefaling fra vores politiske kommission. Og her er der to-tre modeller for, hvordan bestyrelsen kan reduceres. Og vi vil gerne have kvinderepræsentation i bestyrelsen – det er vigtigt for os, at der er modeller, der sikrer, at der sidder en kvinde i bestyrelsen. Der er også et foreslag, som Kvindedivisionsforeningen har formuleret, der sikrer, at de sidder i bestyrelsen. Vi er slet ikke afklaret med, hvilken model vi vælger. Vi har overhovedet ikke haft høringsmøderne endnu. Der skal en debat til først, og vi kan godt lide debat.«
Hvorfor skal der overhovedet drøftes et foreslag om en bestyrelse uden Kvindedivisionsforeningen?
»Det, der kan være udfordringen med deres foreslag, er, at hvis man kigger tilbage på deres tid i DBUs 16 mand store bestyrelse, har de i perioder valgt mænd til at repræsentere sig. Og det er vi nødt til at kigge på, for DIF har blandt andet foreslået en 70-30-kønsfordeling i bestyrelser. Vi vil meget gerne have kvinderepræsentation i den kommende bestyrelse, og hvis Kvindedivisionsforeningen så vælger en mand, så ringer du nok til mig igen og spørger mig, hvordan jeg selv synes, det går! Og det er derfor, at vi helt udramatisk vælger at lægge forskellige foreslag på bordet og få os en debat. Vi kigger blandt andet også på ophævelse af 70 års-grænsen og en indførelse af en grænse på 12 år for, hvor længe man kan sidde som formand. Forhåbentlig får vi en fremragende diskussion om mange forskellige emner.«
Så du garanterer, at kvindefodbolden ikke er i fare for at blive underprioriteret i DBU i fremtiden?
»Nej, det udsagn synes jeg er overdrevet. Det er et fint synspunkt, og jeg respekterer det. Men jeg forestiller mig, at nogle i repræsentantskabet vil sige, at hvis repræsentationsretten i bestyrelsen alene tilkommer Kvindedivisionsforeningen, bliver det alene eliten i kvindefodbolden, der bliver repræsenteret. Der er 65.000 kvinde/pige-fodboldspillere i Danmark, og så er det også kun naturligt, at bredden bliver repræsenteret i bestyrelsen. Det er et spørgsmål om at have både bredde og elite repræsenteret.«
Hvis ikke Kvindedivisionsforeningen – hvem skal så repræsentere kvindefodbolden i den kommende bestyrelse?
»Jamen, der er mange muligheder. Vi har eksempelvis igennem vores kvindekommission også et stærkt kandidatfelt. Men det kan vi tage stilling til, når vi finder ud, hvilket foreslag vi vil fremsætte.«