Formand Erik Nielsen fortalte i går, at KL ville iværksætte et nødberedskab, der skal passe de tusindvis af børn, der bliver ramt af lockouten. Men det passer ikke, siger KL's pressechef.
Kommunernes Landsforening hjælper alligevel ikke de mange tusinde forældre, som skal tage fri fra arbejde, for at passe deres børn, hvis lockouten bliver til virkelig. KL's pressechef, Jonas Heltberg, fortæller, at det er op til de enkelte skoler at finde frem til en løsning.
- Det er en misforståelse, at KL sørger for at børnene bliver passet. Det gør vi ikke. Det er op til den enkelte skole at finde ud, af hvor meget pasning og undervisning skolen kan tilbyde.
Lærere, der også fungere som tjenestemænd, vil ikke blive omfattet af lockout, og det betyder at 10.800 skolelærere og ledere, stadig skal passe arbejdet og møde op på skolerne.
Kommunernes Landsforening skriver på deres hjemmeside følgende om undervisning under en eventuel lockout.
- Den enkelte kommune/skoleleder må tage stilling til, i hvilket omfang det er muligt at undervise eleverne og føre tilsyn med dem. Det kan blive nødvendigt at sende eleverne hjem. Forældrene vil få besked forinden.
55% kan ikke passe eget barn
I forbindelse med den varslede lockout, lavede bt.dk en afstemning der spurgte: Kan du tage dit barn med på arbejde, hvis skolerne lukker på grund af konflikt?
Hertil svarede 55 procent af de 13.000 afgivende stemmer; Nej, det er udelukket.
21 procent svarede; måske en dag eller to, mens 24 procent svarede; ja, også i flere dage.