Forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), der forhandler på vegne af Danmarks Lærerforening, er brudt sammen.

Det parterne ikke kan blive enige om, er fordelingen af forberedelse og undervisningstimer.

Som overenskomsten er nu, har hver eneste kommune selv forhandlet reglerne for arbejdstiden med kommunens lærere, men det vil KL lave om på i den nye overenskomst. De vil i stedet lave en ny arbejdstidsaftale, hvor det fremover er skolelederne, der skal bestemme over fordelingen af timer for den enkelte lærer.

Den nuværende aftales grundprincip er at en fuldtidsansat lærer underviser cirka 25 ugentlige undervisningslektioner, hvor resten af tiden bliver brugt på forberedelse, møder osv. KL vil i stedet give lærerne en fast norm på 37 timer, som alle andre offentlige ansatte.

DLF: undervisningen bliver forringet

Lærerne er dog ikke begejstret for KL's forslag. De frygter at kvaliteten af undervisningen vil blive forringet, hvis der skal undervises mere og forberedes mindre.

De er også i tvivl om, hvordan arbejdstiden bliver for en enkelte lærer i praksis, hvis KL's forslag bliver gennemført.

KL meddelte Onsdag klokken 01.26, at forhandlingerne var brudt sammen.

Torsdag meddelte KL ved et pressemøde, at der blev varslet lockout over for Lærernes Centralorganisation, gældende fra 1. april.

Tidslinie for lockout

1. april: Den nuværende overenskomst udløber, så her kan konflikten tidligst starte. konflikten kan udsættes to uger af forligsmændene, hvis de mener at et forlig er muligt.

15. april: En konflikt kan udsættes igen med to uger og fem dage af forligsmændene, hvis de vurdere, at de kan nå et brugbart resultat.

2. maj: Folkeskolens skriftlige afgangsprøver starter eller udsættes, hvis en konflikt ikke er løst.

4. maj: Udsættelse af en konflikt er ikke længere mulig. Skolerne lukker og lærere og elever sendes hjem.

3. juni: Folkeskolens mundtlige afgangsprøver starter eller udsættes, hvis konflikten ikke bliver løst.