Færre midler til sundhedsvæsenet tvinger læger og sygeplejersker i knæ

Flere af de små lokale danske hospitaler lukkes til fordel for nye, store supersygehuse. Og som medierne har fortalt adskillige gange henover vinteren hober patienterne sig op på de hospitaler, der er tilbage.

Faktisk har hospitaler som Bispebjerg og Herlev i gennemsnit haft konstant overbelægning i både 2011 og 2012. Derudover er ventetiderne stadig lange på landets skadestuer, mens personalet svinder i antal. Og som BT skrev mandag den 4. marts, kan kaotiske forhold på akutmodtagelsen på Hillerød Hospital ikke længere undskyldes med sæsonepidemier. Nej, kaosset har været permanent.

To læger og tre sygeplejersker står frem i BT og fortæller om deres hverdag på de danske hospitaler. De fortæller, at de ikke længere har tid til den grundige sygepleje, at de ikke har overblik over patientsikkerheden og at der - efter hårde arbejdsdage - må ofres på hjemmefronten.

Årsagen til, at sundhedspersonalet må ligge vandret for at følge med på landets hospitaler, er, i følge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut, at der skal laves mere for de samme penge. 

- Man er gået fra fuld kraft frem til fuld kraft tilbage i forhold til hvor mange penge, der bliver brugt på sundhedsvæsenet. Det har betydet færre nyansatte, og samtidig skal personalet løbe stærkere. Det vil opleves som et uventet stort pres for nogle, siger han.

Ind og ud af systemet

- Den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienterne falder. Det er egentligt godt, men når patienter hele tiden skal ind og ud af systemet, er der også mere arbejde for personalet. Der kommer flere opgaver, og der bliver mere travlt, siger Jakob Kjellberg.

Camilla Rathcke, næstformand i Yngre Læger, peger på, at en af forklaringerne på hospitalspersonalets pressede hverdag er, at der forud for indlæggelser ikke er nok fokus på at vurdere, om patienten overhovedet skal indlægges eller have et kommunalt tilbud i stedet. 

- Og bliver patienten indlagt er der ofte ikke de tilstrækkelige lægeressourcer, hvilket betyder ventetid og dermed spildtid på at få set patienten og iværksat de rette undersøgelser og den rette behandling. Vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer patientvisitation mere forsvarligt, siger hun. 

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der er manden med sparekniven, gør opmærksom på, at hele sundhedsvæesnet er under pres i disse år. 

- Når læger og sygeplejersker fortæller, at de oplever presset i hverdagen, er jeg ikke i tvivl om, at det er rigtigt. Vi bliver flere og flere ældre, og ældre mennesker bruger jo sygehusene mere end yngre. Samtidig fattes staten penge, og det smitter jo af på sundhedsvæsnet. Jeg ser gerne, at praktiserende læger tager lidt mere fra, når det drejer sig om forebyggelse og behandling af de mest banale sygdomme, skriver han i en mail.

Derfor har BT mødt tre sygeplejersker og to læger:

Strukturelle omlægninger, hidsige fyringsrunder og krævende regionspolitikere presser hospitalspersonalet til det yderste. Danskerne forlanger samtidig velfungerende og kvalitetssikre hospitaler, hvor læger og sygeplejersker står klar med høj service og overskud.

Men det danske sundhedspersonale lider. F.eks. nedlagde Aalborg Sygehus sidste år over 200 job, mens Hvidovre Hospital måtte vinke farvel til knap 100 stillinger.

Dansk Sygeplejeråds Facebookside er rødglødende af frustration, og læger raser over forholdene på avisernes debatsider. Samtidig viste Yngre Lægers trivselsundersøgelse fra sidste år, at 52 % af lægerne følte tidspres under vagterne og at 40 % følte, at arbejdsmængden var belastende.

Derfor har BT mødt tre sygeplejersker og to læger for at høre deres historier fra hverdagen på landets hospitaler. 

Hvad mener du?

Deltag i debatten under artiklen.

Læs de fem fortællinger: