Et par dramatiske uger er efterhånden ved at nå sin ende i disse dage, hvor eurozonens finansministre arbejder i døgndrift på at finde en løsning på Grækenland-krisen.
Hele diskussion kan koges ned til ‘skal / skal ikke’. Skal man støtte Grækenland med endnu en hjælpepakke med en værdi på flere milliarder euro, eller skal man lade det kriseplagede land trække sig ud af EU og dermed også af euro-samarbejdet.
De diskussioner fortsætter ind i denne uge, men i weekenden kom det frem, at finansministrene har stillet 12 krav til Grækenland. Politiske krav, der skal gennemføres, hvis Grækenland atter skal gøre sig nogen forhåbninger om hjælp.
Læs også:
Og med et tillægskrav om, at hele pakken på 12 krav skal være stemt igennem i det græske parlament inden torsdag, kan man i den grad tale om, at man har travlt - nogen vil endda påstå, at grækerne har fået en pistol for panden.
Blandt kritikerne er den amerikanske økonom Paul Krugman, der tidligere har vundet en nobelpris for sit arbejde med en række nye økonomiske teorier.
»Eurogruppens krav til Grækenland er vanvid. Det her går ud over betegnelsen ‘barsk’ og er snarere udtryk for ren hævngerrighed og en komplet udradering af national suverænitet,« skriver Krugman i en klumme i den amerikanske avis The New York Times.
»Det er tilsyneladende ment som et tilbud, som Grækenland ikke kan acceptere. Men selv i det fald er det et grotesk forræderi af alt det, som det var meningen, det europæiske projekt skulle stå for,« skriver han.
Læs også:
Kravene til Grækenland omfatter bl.a. et nyt moms-system, flere skatter, hurtigere ændringer af pensionssystemet (hvor pensionsalderen hæves), nedskæringer i det offentlige budget, reformer på arbejdsmarkedet og privatisering af el-netværket.
Det er særligt Tyskland og kansler Angela Merkel, der presser på for at tvinge Grækenland til de voldsomme ændringer. Men ifølge Paul Krugman går tyskerne alt for hårdt til værks.
»Overgivelse er ikke nok for Tyskland, der kræver et regime-skifte og total ydmygelse. Og der er endda en markant fraktion, der bare gerne vil skubbe Grækenland ud og bruge det som en advarsel over for andre EU-lande.«
Læs også:
»Hvem vil nogensinde kunne stole på Tysklands gode intentioner efter det her?« skriver han bl.a. i sine to seneste klummer.
Forhandlingerne om Grækenlands fremtid fortsætter mandag. Konkret har grækerne bedt om en lånepakke på 400 milliarder kroner, der skal bruges til at undgå en truende statsbankerot.