Hvad skal man bruge for at lave den Youtube-video, der bliver afspillet allerflest gange på et år?

En hund forklædt som mutant-edderkop og et par tilfældige forbipasserende, der får sig en forskrækkelse for livet.

I hvert fald er det en optagelse af ovenstående, der har fået allerflest til at trykke på afspil på Youtube i løbet af år 2014. Det viser en liste over de 10 mest sete, delte og kommenterede Youtube-videoer, som Google har offentliggjort.

Videoen, som den polske spøgefugl Sylwester Wardega står bag, er blevet afspillet ikke mindre end 113.427.907 gange i 2014 og indtager dermed en førsteplads på listen over de 10 mest sete, delte og kommenterede videoer i 2014.

I klippet har Sylwester Wardega iført sin hund Chica en dragt, der får hunden til at ligne en gigantisk edderkop og derefter sluppet den løs på gaderne i Polen. Med kameraet i hånden har han fanget de situationer, hvor folk bliver skræmt fra vid og sans, da de tror, at en mutant-edderkop er på jagt efter dem. Og det er sjovt - i hvert fald hvis man skal dømme på videoens popularitet på Youtube.

Se hele listen og de allerbedste Youtube-videoer her:

  1. Mutant-edderkop på fri fod i Polen - 113,427,907 afspilninger.

  2. Reklame fra Nike: Winner Stays - 98,918,011 afspilninger.

  3. Første kys af Tatia Pllieva - 94,160,967 afspilninger.

  4. The Voice Blind Audition i Italien med Søster Cristina Scuccia - 66,174,163 afspilninger.

  5. Iphone 6 bøje-test - 59,267,878 afspilninger.

  6. Bars & Melody audition i Britain's Got Talent 2014 - 56,846,158 afspilninger.

  7. Budweiser Super Bowl reklame: Puppy Love - 53,550,163 afspilninger.

  8. Devil Baby Attack - 48,851,858 afspilninger.

  9. Rap-battle mellem Superman og Goku fra Dragon Ball - 40,979,183 afspilninger.

  10. 10 timer som kvinde i New Yorks gader - 37,525,792 afspilninger.