Den 25-årige katolske nonne Christina Scuccia tog fusen på alt og alle, da hun iført sin nonnedragt og et skinnende kors om halsen stillede sig på scenen i den italienske udgave af The Voice.

Søster Christina sang nemlig som en engel og fik hurtigt millioner af fans, der fulgte hende hele vejen gennem talentkonkurrencen.

I fredags blev hun kåret som vinder af The Voice of Italy. Og hvordan fejrer man så det? Søster Christina bad et Fadervor på scenen.

- Jeg er her ikke for at starte en karriere, men for at bringe et budskab, sagde hun efter sejren og tilføjede, at hun fulgte pave Frans' kald til, at den katolske kirke skal tættere på almindelige mennesker.

Se Søster Christinas version af Alicia Keys' 'No one' , der er blevet set på youtube mere end 52 millioner gange.