Nogle traditioner piller man ikke ved. Efter 63 år skulle man tro, at bikini-delen af den internationale Miss World var en af dem. Men det er ikke tilfældet. Arrangørerne har nemlig nu besluttet, at badetøjs-afdelingen af konkurrencen ikke er 'den vej, organisationen vil gå'.

I konkurrencen konkurrerer kvinder fra 120 lande ellers om at være den smukkeste og tage prisen som 'Miss World'.

»Det er jo ikke bare en skønhedskonkurrence - det er 'skønhed med et formål'. Det virkede ikke som, der var et formål med kvinder i bikinier,« siger direktøren i den amerikanske afdeling af Miss World-konkurrencen til ABC News.

Om det virker formålsløst eller ej, vil vi lade læserne selv bedømme. Vi har været i arkivet og finde bikini-billeder fra den allerførste Miss World, et par af opfølgerne og konkurrenterne. Se dem selv herunder - det er måske sidste gang, du får chancen.