(Ser du med fra mobil, så kan finde videoen nederst i artiklen eller ved at klikke HER).
Tilbage i december sidste år vandt den spanske skønhed Mireia Lalaguna den eftertragtede pris som Miss World 2015. Men en mindre skandale kan være på vej. Det viser sig nemlig, at Mireia Lalaguna ikke talte helt sandt i sin introduktionsvideo til konkurrencen.
I introduktionsvideoen ser man blandt andet Mireia Lalaguna sidde ved et klaver og spille musik. Under hele videoen lyder der skøn og velspillet klassisk musik. Og den måde videoen er klippet sammen på, får det til at virke som om, det er Mireia Lalaguna, der spiller musikken.
Men det er åbenbart ikke den fulde sandhed. Det var nemlig ikke Mireia Lalaguna, som spillede den klassiske klavermusik i introduktionsvideoen. Det har hun fortalt i et spansk tv-show ved navn El Hormiguero.
Artiklen fortsætter under billedet.
I tv-programmet fortæller hun til værten, at hun har en lille hemmelighed om videoen. Og her fortæller hun så, at det ikke var hende, der spillede musikken.
Samtidig forklarer hun, at hun faktisk kan spille klaver, og har gjort det siden hun var seks år. Men under Miss World-konkurrencen var hun alligevel ved at komme i problemer.
Konkurrencens dommere var nemlig så begejstrede for musikken i introduktionsvideoen, at de bad den spanske skønhed om at spille den på et universitet i den kinesiske by, hvor konkurrencen blev afholdt.
Dansk forbindelse
Det sagde hun ja til, selvom hun ikke havde forberedt sig på at spille netop det stykke klassisk musik.
Men som Mireia Lalaguna forklarer, så 'blev klaverkoncerten heldigvis aflyst', så hun slap.
Men på trods af, at Mireia Lalaguna sidder og joker med episoden på spansk tv, så er det efterhånden en sag, der har trukket overskrifter flere steder verden rundt.
Således har den britiske avis The Mirror beskrevet sagen, ligesom flere spanske medier har opfanget, at Mireia Lalaguna åbenbart har omgået sandheden en smule.
Artiklen fortsætter under billedet.
I videoen, som du kan se her i artiklen, forklarer hun, at hun er født i Barcelona og at hun har spillet klaver, siden hun var et barn.
Desuden fortæller hun om, at hun læser til farmaceut. Og for tiden skulle Mireia Lalaguna endda studere på Københavns Universitet, når hun ikke er ude rejse verden rundt som Miss World.
Hun har endda en blog, hvor man kan følge hendes liv i Danmark. Den kan du finde her.
Om den lille hemmlighed, som ikke er så hemmelig mere, kommer til at få betydning for den spanske skønhed er endnu ikke til at sige. Og i skrivende stund har folkene bag Miss World-konkurrencen ikke været ude og kommentere sagen.
