Milan kigger angiveligt på Lasse Schöne. Det kan den italienske avis Corriere della Sera berette.

Der sker ting og sager i Milan, som netop har fyret klublegenden Clarence Seedorf for i stedet at ansætte et andet klubkoryfæ i form af Filippo Inzaghi.

Det har medført, at Lasse Schöne angiveligt endnu engang er på blokken i den traditionsrige klub. Ajax-spilleren har haft en fænomenal sæson i Amsterdam-klubben, hvor han med Christian Eriksens skifte til Tottenham for alvor er trådt i karakter. 

Schöne er tidligere blevet kædet sammen med Milan, men rygtet døde dengang stille og roligt ud. Nu har ansættelsen af Filippo Inzaghi imidlertid fået det til at blusse op igen.

Lasse Schöne kan efter signende hentes for godt 40 millioner kroner. Hans kontrakt med Ajax løber frem til sommeren 2015.