I dag spiller Mads Laudrup fodbold på deltid i Helsingør. Men som teenager var han god nok til at være en del af førsteholdstruppen i FC København. Og han kan stadig ærgre sig over, at han ikke gjorde sig mere umage, da han havde chancen på Danmarks bedste fodboldhold, der talte profiler som William Kvist, Atiba Hutchinson, Niclas Jensen og Jesper Grønkjær.

»FCK var en vanvittigt inspirerende oplevelse. Når jeg kigger tilbage, er det, jeg ærgrer mig mest over, nok, at jeg ikke gav den 20 procent ekstra.«

»Jeg var ikke useriøs, men gav måske kun 95 procent af det, jeg kunne. Hvis jeg havde leveret 110 procent, er jeg den dag i dag ikke i tvivl om, at jeg havde fået flere kampe derinde. Og dermed fået et bedre fundament for karrieren.«

Hænger det sammen med, at det ikke altid har ligget til dig at gå »all in« som fodboldspiller?

»Ja, jeg levede ikke som fodboldspiller. Vi var mange unge, som lige pludselig kom op og tjente flere penge og gik på café efter træning. Alle de ting, som du kan gøre en gang hver 14. dag, men ikke skal gøre hver dag efter træning, hvis du vil leve det liv, du skal, som professionel fodboldspiller. Det lærte jeg ikke, før min tid i FCK var ved at være omme.«

Og det ærgrer dig stadig små 10 år efter?

»Ja, og jeg ville gerne ændre det, men på det tidspunkt var der ikke nogen, der guidede mig derhen og sagde: Prøv at høre her. Du er her for at spille fodbold og ikke tjene penge.«

Kunne din far ikke have gjort det? Han ved da, hvad der skal til.

»Det ved jeg ikke. Det har altid været naturligt, at man egentlig bare passede sit eget, og hvis man så ville sparre, så var der selvfølgelig god sparring. Men der har aldrig været pace eller ’nu skal du gøre det’. Og det har været det, jeg har haft det bedst med.«

Læs hele interviewet med Mads Laudrup i langfredagens BT, hvor han blandt andet fortæller om hans vej fra professionel topfodbold til forretningslivet, og hvor svært det var at leve med de store forventninger, der var til ham som søn af Danmarks mest berømte fodboldspiller nogensinde.