Af Juliane Olsen, Alive.dk
Danskernes forbrug af salt er alt for højt, og det skyldes, at vi er vilde med de fødevarer, som har et højt indhold af tilsat salt.
- Salt er ikke bare salt og vores fødevarer bugner af tilsat indhold af salt, og det er fuldt lovligt herhjemme at tilsætte til vores fødevarer. Derfor spiser vi langt over anbefalingerne, siger ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol.
Læs også om hvordan smagen af din mad har en inflydelse på din vægt på oestrogen.dk
Seks gram salt om dagen for kvinder
De officielle anbefalinger er seks gram salt om dagen for kvinder og syv for mænd, og på den lange bane skal tallene gerne ned på fem-seks gram. Men gennemsnitstallene ligger i øjeblikket på 9-10 gram for kvinder og 11-12 gram for mænd, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning. Alt for meget, hvis vi vil beholde vores gode helbred, mener Ulla Toft, der er forsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
- Vi har vænnet os til at spise meget salt, så vi nærmest er blevet afhængige af det, fordi vi har en gammel tradition om at salte vores mad. Det kræver en ændring i industriens måde at fremstille maden på, men også, at vi som forbrugere stiller større krav til producenterne lyder det.
Tre gram minde om dagen vil gøre forskel
Med tre gram mindre om dagen er der nemlig lysere udsigter for statistikken med blodpropper. Antallet af blodpropper i hjernen kan reduceres med 13 procent og hjertesygdomme med ti procent, hvis saltindtaget kan blive sænket til det anbefalede. Når vi spiser salt stiger saltindholdet i vores blodbaner, og der vil løbe vand til, fordi kroppen vil forsøge at komme den øgede mængde salt til livs. Derved stiger blodvolumenet, og det fører til forhøjet blodtryk.
Vi anbefaler du også læser om en bestemt type salt der udrenser og healer på oestrogen.dk
Cirka 70 procent af vores saltindtag kommer fra forarbejdede fødevarer som eksempelvis salt tilsat i industriens produktion. De sidste 30 procent stammer fra et naturligt indhold og den salt vi selv tilsætter ved bordet.
De mest saltholdige fødevarer
Her er listen over de mest saltholdige fødevarer, ifølge ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen. Listen skal vurderes i forhold til hvor meget du spiser af den enkelte fødevare:
5 gr. /per 100 gr.
Pizza – færdigkøbt eller frost, fastfood
4-5 gr/per 100 gr.
Saltstænger
3-4 gr./per 100 gr.
Spegepølse, røget hamburgerryg, saltkød, salattern, sojasauce, grill og barbecue olier, drikkebouillon
2-3 gr./per 100 gr.
Bacon, færdiglavede supper, bayerske pølser, morgenmad som cornflakes, chips
1-2 gr./per 100 gr.
Pålæg som leverpostej, rugbrød