Fraskilte forældre skal lære at tilsidesætte egne behov og tilgodese barnets i stedet, mener familievejleder Lola Jensen. Kvit egoismen og kram din eks, opfordrer hun.
Forældres intentioner er som regel oprigtige i en skilsmisse.
Lad os være ordentlige over for hinanden.
Lad os tale pænt om hinanden.
Lad os til enhver tid holde børnenes ve og vel for øje.
Sådan siger vi og nikker samstemmende.
Personligt mener Lola Jensen ikke, at den populære 7-7 ordning, hvor far og mor splitter samværet ligeligt imellem sig, er den bedste ordning for barnet.
Slet ikke, hvis barnet er yngre end syv år.
»Jeg ved, at jeg deler vandene, når jeg siger, at et barn skal have en hovedbase. Men børn bruger rigtig mange kræfter på skiftedage, og det er slidsomt for dem at have en 3-2 ordning eller en 3-4 ordning. Det er et forældrebehov - ikke barnets behov,« siger Lola Jensen.
Hun synes, at en 10-4 ordning er den bedste for børn op igennem skoletiden, men det er ikke ensbetydende med, at samværet skal være i mors favør:
»Hvis faren er fantastisk skøn, nærværende og prioriterer fodboldtræning med sine fodboldglade sønner, mens moren kører politisk karriere i nabokommunens kreds, så skal mor vælge at sige, at far skal være børnenes primære person. Men mødrene bliver mødt med spørgsmål som: »Hvordan kan du give ham lov, elsker du slet ikke dit barn?« mens fædre, som lader mor være hovedbasen, får at vide: »Ej, det skal du ikke finde dig i. Du har jo ret til 7-7,« siger Lola Jensen og fortsætter:
»Jeg synes i stedet, at man bør sige, at fordi børnene har det rigtig skønt med sin anden forælder og med den her løsning får et fast hjem, hvor fødselsdagsinvitationerne hænger, og deodoranten står, så tager jeg fem eller fire dage, og så får min eks de resterende ni eller ti«.