Løkke: Jeg hoverer ikke, jeg gi'r bare kage
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen lovede i går, at han ikke ville hovere over at Helle Thorning opgav betalingsringen. Men fejre den, det vil han.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen lovede i går, at han ikke ville hovere over at Helle Thorning opgav betalingsringen. Men fejre den, det vil han.
Onsdag formiddag gik Venstres folketingsgruppe ombord i en kæmpe lagkage, med påskriften 'Nej til betalingsringen', som Lars Løkke havde med til gruppemødet.
'Venstres folketingsgruppe fejrer at betalingsringen alligevel ikke bliver til noget! Lars havde kæmpe kage med. Nice.'
Sådan lød tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjbjergs Facebook-opdatering. Jacob Ellemann-Jensen glædede sig også over den store kage.
Lars Løkke Rasmussen mener simpelthen ikke, der er store trængselsproblemer i København.
- Det er mest på grund af alle vejarbejderne, at der er problemer med køer. Vi har jo næsten ingen problemer sammenlignet med andre europæiske storbyer, siger Lars Løkke Rasmussen til bt.dk.