Krisen kradser videre hos Borussia Dortmund, hvor alt går galt.
Forelskelse er forvandlet til måbende forundring. Borussia Dortmunds »Jagdfussball« har i de seneste sæsoner henrykket og forført det europæiske fodboldpublikum som præmie-eksemplet på den revolution, tysk fodbold har gennemgået siden 2006.
Den gumpetunge betonbold fra slutningen af 90erne og begyndelsen af 00erne er afløst af sprudlende talentudvikling, udsolgte stadions med publikumsvenlige priser og en målhøst, der gør Bundesligaen til den mest målflittige blandt Europas fem største ligaer.
SE OGSÅ:
Men ak. Dortmund blev skubbet til kanten og faldt ud over. De sort-gule ligger sidst i Bundesligaen efter midtugens hjemmebanenederlag til FC Augsburg. Hjemsøgt af skader, trætte nøglespillere og offer for en hidsig jagt på klubbens talenter samt en mislykket rekruttering af spillere ude fra.
Dortmund har i en længere årrække taget omverdenen med storm, men i denne sæson er holdet fra Westfalen, der dog stadig lever i Champions League, havnet midt i en orkan.
De besnærende afleveringer sidder ikke længere præcist, og de sort-gule synes mere optagede af at knokle sig ud af problemerne foran et frustreret, men stadigt trofast publikum.
Som altid var der onsdag aften udsolgt til kampen mod Augsburg, men hvor Signal Iduna længe har været et fort, så er det nu mere en trykkoger af ærgrelse og mistro. Scenerne efter 0-1-nederlaget, hvor stopperen Hummels og målmand Weidenfeller bag det ene mål forsøger at tale fansene til ro går over i klubbens historie. Duoen i ophedet diskussion med tilhængere i dyb mistro over endnu en skuffelse. Som resten af fodboldverden er det.
Herunder giver BT fem grunde til, at det går så dårligt for Dortmund
Del:
Andre læser også
Arkiv
Prinserne af dansk fodbold: Vestergaard og Højbjerg mødes i direkte Bundesliga-duel