Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Det tog mig mange år at finde ud af at spise en sund kost fyldt med grøntsager og frugt, drikke masser af vand, at undgå kød og mejeriprodukter og skære ned på mit indtag af brød, pasta m.m. Da jeg ændrede mine madvaner, så grøntsager udgjorde størstedelen af mit madindtag, fik jeg endelig en normal fordøjelse og normale toiletbesøg. Min astma, allergi, høfeber og eksem gik væk på blot 3 måneder - det samme gjorde mine 20 kilos overvægt.
I mine teenageår var der ikke som i dag fokus på tarmens velbefindende og hvor vigtig tarmbakteriefloraen egentlig er for et godt helbred, både fysisk og psykisk. Men det er der i dag! Og det betyder at både IBS (irritabel tarm) og betændelsessygdomme i tarmene er noget som vi kan lindre via kosten og evt. tilskud af mælkesyrebakterier.
I min kostklinik har jeg dagligt klienter med tarmproblemer. De får en særlig kostplan, der udelukker særlige fødevarer i en periode. Og det viser sig gang på gang, at så snart man fjerner årsagen til deres problemer, ja så forsvinder problemerne også! Det tager ca. 8 uger at få opbygget en god fordøjelse. Men kostændringen er for livsstid, for hvis man begynder at spise for mange af de problematiske fødevarer, bliver man naturligvis påvirket af dem igen.
Fødevarerne er f.eks. mejeriprodukter, visse kornprodukter, samt løg og hvidløg, nogle kåltyper, visse bønner m.m. Den øvrige kost kombineres i min kostklinik også på en måde, så maden fordøjes bedre og man opnår en meget bedre optagelse af næringsstoffer.
Ifølge dr. David Perlmutter, der er en amerikansk neurolog og forfatter til bogen ”Hjernens nye liv”, har du en “ekstra hjerne” i din tarm. Perlmutter mener også, at mange ubalancer og sygdomme i virkeligheden stammer fra en forstoppet tarm. Det er bl.a. fibromyalgi, KTS (kronisk trætheds syndrom), svækket immunitet, candida, diabetes, lavt blodsukker og depression. Perlmutter har fundet ud af, at tarmens mikroorganismer udvikler sig gennem livet afhængigt af omgivelserne. Han har også observeret, hvordan tarmfloraens sundhedstilstand kan ændre hjernens tilstand i forhold til sygdomme i hjernen og i nervesystemet. Jo bedre en sammensætning af tarmfloraen, jo bedre evne til at helbrede og beskytte hjernen.
Overalt i din tarm findes der bakterier, og de er som små ”medarbejdere”, der har forskellige funktioner og livsvigtige opgaver at udføre døgnet rundt. Mangler du bakterier i dit tarmsystem, kan du i yderste tilfælde risikere at dø af infektioner, da dit immunsystem svækkes.
I tarmen produceres også livsvigtig hormoner, der styrer dine fordøjelsesorganer. Hormonerne regulerer bla. dit blodsukker og frigivelse af enzymer, der er med til at fordøje din mad. Det er derfor essentielt, at dine tarme er i optimal stand. Mikrobiotaen er navnet på tarmens bakterisamfund. Har du for få mælkesyrebakterier, vil tarmen ikke kunne modstå skadelige svampe, som for eksempel candidasvampe (trøskesvampe) samt farlige bakterier, som kan findes i mange fødevarer.
Den amerikanske læge Justin D. Bennett havde i over 10 år lidt af den autoimmune sygdom ulcerøs colit (UC). En autoimmun sygdom er en sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler. Type 1-sukkersyge, leddegigt og sklerose er også eksempler på autoimmune sygdomme. I tilfældet UC er det tarmen, immunsystemet angriber, og det giver anledning til en betændelse i tarmen med tilbagevendende tilfælde af blodig diarré, kvalme, feber og mavekramper. Normalt behandler man UC med immundæmpende medicin, men den behandling er ikke 100 procent effektiv. Det er en symptombehandling, så man må tage medicinen resten af livet for at holde sygdommen i skak. Derudover har behandlingen den bivirkning, at den svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig over for infektioner.
Dr. Bennett fik igennem flere år immundæmpende medicin, som sammen med en fedtfattig diæt holdt sygdommen nogenlunde i skak. Men så snart han nedsatte sin daglige dosis eller holdt pause fra medicinen, vendte diarré, feber og mavekramper dog tilbage efter én eller to dage.
Dr. Bennett var naturligvis ikke tilfreds og ville gerne prøve noget andet. Han var overbevist om, at hans sygdom havde med tarmbakterierne at gøre, og at han måske kunne slippe af med den, hvis han fik nogle tarmbakterier fra en rask person. Han besluttede sig for at prøve at få en såkaldt fæcestransplantation.
Han tog først en skrap antibiotiakur for at slå så mange af sine egne tarmbakterier ihjel som muligt, og derefter fik han sprøjtet en opløsning af afføring fra en rask person op i sin tyktarm.
Efter en uge holdt han op med at tage sin medicin. Hverken diarré, feber eller mavekramper vendte tilbage, og for første gang i 11 år var han symptomfri uden at tage medicin. De nye tarmbakterier havde helbredt ham.
Der er meget, der tydper på, at fæces fra raske menneskers tarm kan bruges mod en række sygdomme. På Skejby Sygehus forskes der derfor meget i det lige nu.
Ugens opskrift der passer til: Lækker kartoffelmos
Ingredienser
300 g kartoffel
300 g pastinak
1 dl kartoffelvand
100 g rød peber
½ tsk. læsøsalt
5–8 g friskrevet peberrod
2 spsk. frisk kørvel (eller koriander)
1 spsk. kokosolie eller smør til pensling af ovnfast fad.
Sådan gør du
Kartoflerne og pastinakkerne skrælles. Skær begge dele i mindre stykker og kog (eller damp) dem møre i cirka. 10–15 minutter. Herefter moses dette med en gaffel, og der iblandes 1 dl kartoffelvand, hvis mosen bliver for tyk. Endelig tilsættes rød peber i små tern, salt, peberrod og finthakket kørvel.
Hæld mosen i et ovnfast smurt fad og bag mosen i ovnen ved 200 graders varmluft i omkring 10 minutter, til den er gylden på toppen.
TIP: Du kan vælge at dampe både kartofler og pastinak i en dampbradepande fra Vitalis. Det gør, at smagen bevares meget bedre, end hvis du koger på en ”gammeldaws” måde.
Kartoffelsuppe med ingefær
Ingredienser
300 g kartofler (vægt uden skræl)
100 g gulerod
200 g forårsløg, den grønne del
2 spsk. kokosolie
11/2 tsk. himalayasalt
1 tsk. gurkemeje
½ tsk. spidskommen
2 spsk. frisk koriander
2 cm revet ingefær
¾ l vand
Topping:
100 g revet gulerod
Sådan gør du:
Kartofler skrælles og skæres i meget små stykker, ligeledes gulerod og forårsløg skæres i små stykker. Derefter svitses det hele i en tykbundet gryde i olie, salt, gurkemeje, spidskommen og ingefær. Imens koger du vandet i f.eks. en elkoger. Stegningen bør foregå på højt blus i starten, under omrøring, og efter et par minutter, tilsættes det kogende vand. Læg låg på gryden og skru ned for varmen. Lad nu suppen småkoge i ca. 10 minutter, hvorefter suppen blendes. Lige inden servering tilsætter du hakket koriander, der omrøres og serveres, med revet gulerod på toppen.
Cases
BT weekend følger de kommende 4 uger Glenn, Mette og Mia, der alle i årevis har kæmpet med deres fordøjelse og mavesmerter. Forhåbentligt kan forløbet med Lene Hansson fjerne nogle af deres symptomer.
Glenn
Glenn Larsen, Jyllinge, social og sundhedsassistent, 47 år, 170 cm og 60,8kg
Mine fordøjelsesproblemer startede efter et akut kejsersnit, hvor barnet ikke overlevede, og jeg selv også var i livsfare.
Det var som om, at der var blevet sat prop i under kejsersnittet. Der skete absolut intet og efter nogle dage kom smerterne. Smerterne tog til og medførte, at jeg besvimede. Det fortsætte i dagevis, inden jeg kom af med afføringen.
Min daværende læge var ikke til megen hjælp, så jeg begyndte at interessere mig for sund kost og psykologi. Det hjalp mig at leve sundt og dyrke mig selv. Der er fødevarer, som jeg skal begrænse eller helt undlade. Kort sagt fandt jeg ud af hvad min krop kører bedst på.
Senere kom løb og mental træning til, som også har en positiv effekt på min fordøjelse, men jeg er aldrig kommet af med behovet at hjælpe afføringen på vej, så jeg drikker ofte afførings-te.
Mette
Mette Nielsen, Køge, lægesekretær, 34 år. 178 cm høj og 65,3 kilo.
Mine maveproblemer begyndte, da jeg var i starten af 20érne. Den gang tillagde jeg den opoustede mave og smerter ensformige madvaner, for mange byture, for meget sukker og måske generelt for lidt væske i løbet af dagen. Med årene er det dog kun blevet værre. Og helt slemt blev det, da vi var udsat for vandforurening der hvor jeg bor. Efter en måned med smerter, oppustethed, kvalme og diarré/forstoppelse bliver jeg undersøgt af én speciallæge, og får her konstateret irritabel tyktarm. Min egen læges bedste råd er, at jeg skal spise HUSK (kosttilskud), drikke massere vand og dyrke motion - og måske spise Magnesia (afføringsmiddel) dagligt. Jeg har prøvet mange tiltag siden - både hvad kost og motion angår, og lige lidt har det hjulpet.
Mia
Mia Dyhr Thomsen, Virum, neurofys på Sjællands Universitets Hospital, 34 år, 178 cm, 76 kg
Mine mave-problemer startede efter en backpacker-rejse for mange år siden, hvor jeg fik en Giardia-tarmparasit med hjem. Symptomerne var voldsom diarré, og parasitten viste sig at være rigtig svær at komme af med trods utallige antibiotika-kure.
I efterforløbet fik jeg store fordøjelsesproblemer og har siden kæmpet med blandt andet bakteriel overvækst i tyndtarmen ad flere omgange Derudover har jeg fået konstateret lactoseintollerance, og tåler ikke kød.
Mave-problemerne har fyldt meget i mit liv og min hverdag, da jeg ofte har ondt i maven, føler mig oppustet, har diarré, luft i maven eller forstoppelse. Jeg har afholdt mig fra mange madvarer, da de fremprovokerer mine symptomer. Jeg har tidligere forsøgt alle tænkelige diæter, råd og vejledninger - herunder også FODMAP. Desværre gav det ikke den ønskede effekt for mig dengang.
Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Det tog mig mange år at finde ud af at spise en sund kost fyldt med grøntsager og frugt, drikke masser af vand, at undgå kød og mejeriprodukter og skære ned på mit indtag af brød, pasta m.m. Da jeg ændrede mine madvaner, så grøntsager udgjorde størstedelen af mit madindtag, fik jeg endelig en normal fordøjelse og normale toiletbesøg. Min astma, allergi, høfeber og eksem gik væk på blot 3 måneder - det samme gjorde mine 20 kilos overvægt.
I mine teenageår var der ikke som i dag fokus på tarmens velbefindende og hvor vigtig tarmbakteriefloraen egentlig er for et godt helbred, både fysisk og psykisk. Men det er der i dag! Og det betyder at både IBS (irritabel tarm) og betændelsessygdomme i tarmene er noget som vi kan lindre via kosten og evt. tilskud af mælkesyrebakterier.
I min kostklinik har jeg dagligt klienter med tarmproblemer. De får en særlig kostplan, der udelukker særlige fødevarer i en periode. Og det viser sig gang på gang, at så snart man fjerner årsagen til deres problemer, ja så forsvinder problemerne også! Det tager ca. 8 uger at få opbygget en god fordøjelse. Men kostændringen er for livsstid, for hvis man begynder at spise for mange af de problematiske fødevarer, bliver man naturligvis påvirket af dem igen.
Fødevarerne er f.eks. mejeriprodukter, visse kornprodukter, samt løg og hvidløg, nogle kåltyper, visse bønner m.m. Den øvrige kost kombineres i min kostklinik også på en måde, så maden fordøjes bedre og man opnår en meget bedre optagelse af næringsstoffer.
Ifølge dr. David Perlmutter, der er en amerikansk neurolog og forfatter til bogen ”Hjernens nye liv”, har du en “ekstra hjerne” i din tarm. Perlmutter mener også, at mange ubalancer og sygdomme i virkeligheden stammer fra en forstoppet tarm. Det er bl.a. fibromyalgi, KTS (kronisk trætheds syndrom), svækket immunitet, candida, diabetes, lavt blodsukker og depression. Perlmutter har fundet ud af, at tarmens mikroorganismer udvikler sig gennem livet afhængigt af omgivelserne. Han har også observeret, hvordan tarmfloraens sundhedstilstand kan ændre hjernens tilstand i forhold til sygdomme i hjernen og i nervesystemet. Jo bedre en sammensætning af tarmfloraen, jo bedre evne til at helbrede og beskytte hjernen.
Overalt i din tarm findes der bakterier, og de er som små ”medarbejdere”, der har forskellige funktioner og livsvigtige opgaver at udføre døgnet rundt. Mangler du bakterier i dit tarmsystem, kan du i yderste tilfælde risikere at dø af infektioner, da dit immunsystem svækkes.
I tarmen produceres også livsvigtig hormoner, der styrer dine fordøjelsesorganer. Hormonerne regulerer bla. dit blodsukker og frigivelse af enzymer, der er med til at fordøje din mad. Det er derfor essentielt, at dine tarme er i optimal stand. Mikrobiotaen er navnet på tarmens bakterisamfund. Har du for få mælkesyrebakterier, vil tarmen ikke kunne modstå skadelige svampe, som for eksempel candidasvampe (trøskesvampe) samt farlige bakterier, som kan findes i mange fødevarer.
Den amerikanske læge Justin D. Bennett havde i over 10 år lidt af den autoimmune sygdom ulcerøs colit (UC). En autoimmun sygdom er en sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler. Type 1-sukkersyge, leddegigt og sklerose er også eksempler på autoimmune sygdomme. I tilfældet UC er det tarmen, immunsystemet angriber, og det giver anledning til en betændelse i tarmen med tilbagevendende tilfælde af blodig diarré, kvalme, feber og mavekramper. Normalt behandler man UC med immundæmpende medicin, men den behandling er ikke 100 procent effektiv. Det er en symptombehandling, så man må tage medicinen resten af livet for at holde sygdommen i skak. Derudover har behandlingen den bivirkning, at den svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig over for infektioner.
Dr. Bennett fik igennem flere år immundæmpende medicin, som sammen med en fedtfattig diæt holdt sygdommen nogenlunde i skak. Men så snart han nedsatte sin daglige dosis eller holdt pause fra medicinen, vendte diarré, feber og mavekramper dog tilbage efter én eller to dage.
Dr. Bennett var naturligvis ikke tilfreds og ville gerne prøve noget andet. Han var overbevist om, at hans sygdom havde med tarmbakterierne at gøre, og at han måske kunne slippe af med den, hvis han fik nogle tarmbakterier fra en rask person. Han besluttede sig for at prøve at få en såkaldt fæcestransplantation.
Han tog først en skrap antibiotiakur for at slå så mange af sine egne tarmbakterier ihjel som muligt, og derefter fik han sprøjtet en opløsning af afføring fra en rask person op i sin tyktarm.
Efter en uge holdt han op med at tage sin medicin. Hverken diarré, feber eller mavekramper vendte tilbage, og for første gang i 11 år var han symptomfri uden at tage medicin. De nye tarmbakterier havde helbredt ham.
Der er meget, der tydper på, at fæces fra raske menneskers tarm kan bruges mod en række sygdomme. På Skejby Sygehus forskes der derfor meget i det lige nu.
Ugens opskrift der passer til: Lækker kartoffelmos
Ingredienser
300 g kartoffel
300 g pastinak
1 dl kartoffelvand
100 g rød peber
½ tsk. læsøsalt
5–8 g friskrevet peberrod
2 spsk. frisk kørvel (eller koriander)
1 spsk. kokosolie eller smør til pensling af ovnfast fad.
Sådan gør du
Kartoflerne og pastinakkerne skrælles. Skær begge dele i mindre stykker og kog (eller damp) dem møre i cirka. 10–15 minutter. Herefter moses dette med en gaffel, og der iblandes 1 dl kartoffelvand, hvis mosen bliver for tyk. Endelig tilsættes rød peber i små tern, salt, peberrod og finthakket kørvel.
Hæld mosen i et ovnfast smurt fad og bag mosen i ovnen ved 200 graders varmluft i omkring 10 minutter, til den er gylden på toppen.
TIP: Du kan vælge at dampe både kartofler og pastinak i en dampbradepande fra Vitalis. Det gør, at smagen bevares meget bedre, end hvis du koger på en ”gammeldaws” måde.
Kartoffelsuppe med ingefær
Ingredienser
300 g kartofler (vægt uden skræl)
100 g gulerod
200 g forårsløg, den grønne del
2 spsk. kokosolie
11/2 tsk. himalayasalt
1 tsk. gurkemeje
½ tsk. spidskommen
2 spsk. frisk koriander
2 cm revet ingefær
¾ l vand
Topping:
100 g revet gulerod
Sådan gør du:
Kartofler skrælles og skæres i meget små stykker, ligeledes gulerod og forårsløg skæres i små stykker. Derefter svitses det hele i en tykbundet gryde i olie, salt, gurkemeje, spidskommen og ingefær. Imens koger du vandet i f.eks. en elkoger. Stegningen bør foregå på højt blus i starten, under omrøring, og efter et par minutter, tilsættes det kogende vand. Læg låg på gryden og skru ned for varmen. Lad nu suppen småkoge i ca. 10 minutter, hvorefter suppen blendes. Lige inden servering tilsætter du hakket koriander, der omrøres og serveres, med revet gulerod på toppen.
Cases
BT weekend følger de kommende 4 uger Glenn, Mette og Mia, der alle i årevis har kæmpet med deres fordøjelse og mavesmerter. Forhåbentligt kan forløbet med Lene Hansson fjerne nogle af deres symptomer.
Glenn
Glenn Larsen, Jyllinge, social og sundhedsassistent, 47 år, 170 cm og 60,8kg
Mine fordøjelsesproblemer startede efter et akut kejsersnit, hvor barnet ikke overlevede, og jeg selv også var i livsfare.
Det var som om, at der var blevet sat prop i under kejsersnittet. Der skete absolut intet og efter nogle dage kom smerterne. Smerterne tog til og medførte, at jeg besvimede. Det fortsætte i dagevis, inden jeg kom af med afføringen.
Min daværende læge var ikke til megen hjælp, så jeg begyndte at interessere mig for sund kost og psykologi. Det hjalp mig at leve sundt og dyrke mig selv. Der er fødevarer, som jeg skal begrænse eller helt undlade. Kort sagt fandt jeg ud af hvad min krop kører bedst på.
Senere kom løb og mental træning til, som også har en positiv effekt på min fordøjelse, men jeg er aldrig kommet af med behovet at hjælpe afføringen på vej, så jeg drikker ofte afførings-te.
Mette
Mette Nielsen, Køge, lægesekretær, 34 år. 178 cm høj og 65,3 kilo.
Mine maveproblemer begyndte, da jeg var i starten af 20érne. Den gang tillagde jeg den opoustede mave og smerter ensformige madvaner, for mange byture, for meget sukker og måske generelt for lidt væske i løbet af dagen. Med årene er det dog kun blevet værre. Og helt slemt blev det, da vi var udsat for vandforurening der hvor jeg bor. Efter en måned med smerter, oppustethed, kvalme og diarré/forstoppelse bliver jeg undersøgt af én speciallæge, og får her konstateret irritabel tyktarm. Min egen læges bedste råd er, at jeg skal spise HUSK (kosttilskud), drikke massere vand og dyrke motion - og måske spise Magnesia (afføringsmiddel) dagligt. Jeg har prøvet mange tiltag siden - både hvad kost og motion angår, og lige lidt har det hjulpet.
Mia
Mia Dyhr Thomsen, Virum, neurofys på Sjællands Universitets Hospital, 34 år, 178 cm, 76 kg
Mine mave-problemer startede efter en backpacker-rejse for mange år siden, hvor jeg fik en Giardia-tarmparasit med hjem. Symptomerne var voldsom diarré, og parasitten viste sig at være rigtig svær at komme af med trods utallige antibiotika-kure.
I efterforløbet fik jeg store fordøjelsesproblemer og har siden kæmpet med blandt andet bakteriel overvækst i tyndtarmen ad flere omgange Derudover har jeg fået konstateret lactoseintollerance, og tåler ikke kød.
Mave-problemerne har fyldt meget i mit liv og min hverdag, da jeg ofte har ondt i maven, føler mig oppustet, har diarré, luft i maven eller forstoppelse. Jeg har afholdt mig fra mange madvarer, da de fremprovokerer mine symptomer. Jeg har tidligere forsøgt alle tænkelige diæter, råd og vejledninger - herunder også FODMAP. Desværre gav det ikke den ønskede effekt for mig dengang.