Landsholdskeeper fik flot debut i AHL
Ishockeymålmanden, Frederik Andersen, fik en fin debut, da han åbnede sin nordamerikanske AHL-karriere med en 4-2-sejr.
Ishockeymålmanden, Frederik Andersen, fik en fin debut, da han åbnede sin nordamerikanske AHL-karriere med en 4-2-sejr.
Her fik den 23-årige danske landsholdsmålmand en flot debut for øjnene af 5.004 tilskuere med 19 redninger.
Norfolk Admirals, der er såkaldt farmerhold for NHL-klubben Ahaheim Ducks, spiller igen mod Worcester Sharks natten til søndag dansk tid i Norfolk.
I næste uge gælder det så to udekampe mod Connecticut Whale fredag og lørdag.
Frederik Andersen blev første gang draftet i 2010 af Carolina Hurricanes i syvende runde som nr. 187, mens han i sommer, efter en forrygende sæson i Frölunda i Elitserien, gik allerede i tredje runde som nr. 87, hvor han blev draftet af Anaheim Ducks.