Det nyvalgte medlem af IIHFs council, Danmarks Ishockey Unions formand Henrik Bach Nielsen, trak i en pause i TV-kampen Rødovre Mighty Bulls-Aalborg Pirates lod til semifinalerne i AL-Bank Cup.
Resultatet: Frederikshavn White Hawks-Rødovre Mighty Bulls og Sønderjyske-Herning Blue Fox.
De to dobbelte opgør spilles 4. og 5. januar og finalen 3. februar.
Da det bedst placerede hold i sidste sæson får hjemmebane i finalen, spilles slutkampen om pokaltitlen i enten Kvik Hockey Arena i Herning eller SE-Arena i Vojens.
Frederikshavn White Hawks vandt tirsdag i Vojens over topholdet Sønderjyske med 3-1. Kampens store spiller var høgenes målmand Rob Nolan.
EfB Ishockey fortsatte nedturen med 3-4 hjemme mod Odense Bulldogs, mens Herning Blue Fox vandt 3-2 i Herlev efter straffeslag.
De danske mestre dominerede, men Eagles’ keeper, Gasper Kroselj, leverede små mirakler og skaffede det ene point.
AL-Bank Ligaen Sønderjyske-Frederikshavn White Hawks 1-3 (0-0, 1-1, 0-2) EfB Ishockey-Odense Bulldogs 3-4 (1-0, 0-2, 2-2) Herlev Eagles-Herning Blue Fox 2-3 (1-1, 1-0, 0-1, 0-0, 0-1)