KOMMENTAR

FC Midtjylland i år ét efter klubbens første danmarksmesterskab er en historie for sig. På banen skaffer spillerne og klubbens nye træner, Jess Thorup, forrygende resultater, men under overfladen er der ikke samme ro.

Man kan – som en af mine gode kolleger gjorde det – sammenligne det med anden, der øjensynligt glider af sted på den blanke sø uden videre besvær. Men under vandspejlet sparkes og kæmpes der.

Selv om Glen Riddersholms opsigelse nu ligger næsten fire måneder tilbage i tiden, har støvet endnu ikke lagt sig efter det, der var den største bombe, dansk fodbold har set i mange år.

Granatsplinterne sidder fortsat flere steder i det midtjyske, og de er svære at pille ud. Det er målmandstræner Henrik Ipsens opsigelse det seneste bevis på.

Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at uenighederne og problemerne mellem Glen Riddersholm og sportsdirektør Claus Steinlein var store, og at det var dem, der stod bag skilsmissen mellem det på papiret så perfekte match mellem Guld-Glen og hans danske mesterhold.

At uenighederne trækker lange skygger over resten af Riddersholms trænerteam, hvor først Lars Friis og siden altså målmandstræner Ipsen har opsagt deres stillinger, er heller ikke til at komme udenom.

Selv om Glen Riddersholm ikke har haft sin vante gang på træningsanlægget i Ikast i over 100 dage, rækker hans tråde fortsat tilbage i klubben. Det kan være overstået nu med Henrik Ipsens opsigelse, men det kan også fortsætte i det uvisse.

Både her på siderne og i andre medier har Claus Steinlein i store træk fået rollen som ’Store Stygge Ulv’. Rollen blev etableret i forbindelse med Riddersholms farvel, og opsigelserne fra de to assistentrænere har blot pustet og prustet til ilden. Til stor gene for både sportsdirektøren selv og de andre aktører i FC Midtjylland.

Der er tale om én virkelighedsopfattelse fra blandt andre de tre trænere, men andre steder i klubben hersker et helt andet billede af den altid smilende sportsdirektør. Hos ledere og spillere nyder Claus Steinlein og hans arbejdsmetoder stor opbakning. Der har derfor været tale om en splittet klub, hvor oppositionen nu er i mindretal – og oppositionslederen er væk.

Når FC Midtjylland fortsat rammes, er det fordi der som i så mange andre af livets forhold ikke er blevet talt ud om tingene. I hvert fald ikke i forhold til den offentlige opinion, der kan være så vigtig at vinde, når to parter går fra hinanden.

Både Steinlein og Riddersholm sidder – af forskellige årsager – fortsat på hver deres tilbundsgående sandhed. En sandhed, der er forskellig alt afhængig af, hvor du spørger. Som det vel et eller andet sted er normalt i forbindelse med en skilsmisse, hvor der altid er to sider af sagen.

I stedet ligger sandheden og murrer et sted derude.  Det gør blot tingene værre. Lad der derfor lyde en opfording herfra til d’herrer Riddersholm og Steinlein:

Stå frem og fortæl jeres udgaver af sandheden omkring jeres indbyrdes forhold og alt, der gik galt op til guldtrænerens opsigelse i juni måned. Sker det ikke, er der fare for, at det usagte æder Danmarks netop nu bedste og mest succesfulde klub op indefra. Og det ville om noget være ærgerligt.