Der var en særlig velkomst til Kasper Hjulmand, som tirsdag vendte tilbage som træner for FC Nordsjælland.

Kasper Hjulmand overtog tirsdag jobbet som træner i FC Nordsjælland, og det er et godt gensyn for FCNs fans, der husker, at klubben i 2012 vandt sit første og til dato eneste danske mesterskab med Kasper Hjulmand som træner.

Desuden spillede klubben også med i Champions League under Kasper Hjulmands ledelse.

Der er med andre ord store oplevelser i rygsækken med Kasper Hjulmand for FCNs fans, og en af klubbens største fans var tirsdag kommet for at byde ham velkommen tilbage.

Det var Peter Brixtofte - en kontroversiel figur.

Han var tidligere formand for klubben og borgmester i det daværende Farum Kommune, der pumpede millioner af kroner i fodboldklubben.

Men i 2002 rullede lavinen, og i 2007 blev hele manøvren kendt ulovlig. Peter Brixtofte endte derfor i Horserød Statsfængsel p.g.a.mandatsvig og embedsmisbrug.

Den nu 66-årige Peter Brixtofte er i dag ude af politik. Men han er stadig fan af FC Nordsjælland - og af Kasper Hjulmand.