Erik Hamrén er en drømmer. Og han havde håbet på mere end et ærefuldt nederlag og en brandkamp for den neutrale seere. Så han var knust, da han længe efter sidste slutfløjt for første gang viste sig.

- Det var en drøm, en ambition, der brast. Det gør ondt på os alle. Især når vi var tæt på, sagde Erik Hamrén.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave de kommende dage, men jeg skal søge trøst og kærlighed i min familie. Det er svært, når end drømme brister. Det er det, tilføjede han og glemte helt, at han allerede onsdag middag har en pressekonference, han skal afholde.

Trods nederlaget og den knuste drøm havde Erik Hamrén overskud til at rose sine spillere for den heroiske indsats, der efter Ronaldos 0-1 mål pludselig gav anledning til et reelt håb, efter at Zlatan Ibrahimovic havde scoret til 1-1 og 2-1.

- Hvad jeg vil sige til spillerne er, at de kan se hinanden i øjnene. Man kan vinde, selvom man taber, hvis bare man gør, hvad man kan. for mig er spillerne og gruppen vindere, selvom vi fik slag i dag, og selvom det gør ondt, sagde Erik Hamrén.

Landstræneren ved endnu ikke, hvad hans fremtid byder på, men han fortalte efter nederlaget, at han nu skal holde møder med det svenske fodboldforbund, og at der er gensidig interesse for at diskutere hans ansættelse fremadrettet.