Mette Reissmann havde sit hyr med storesøsteren, der mente, hun var en pivskid, der skulle hærdes. Mette lærte vigtige ting af sin mor om at huske det gode udseende og rent tøj, for man vidste jo aldrig, hvornår man kunne ryge på skadestuen.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs meget mere om Mette Reismann suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.

Mette Reissmann havde sit hyr med storesøsteren, der mente, hun var en pivskid, der skulle hærdes. Mette lærte vigtige ting af sin mor om at huske det gode udseende og rent tøj, for man vidste jo aldrig, hvornår man kunne ryge på skadestuen

1. Meget genert

Jeg voksede op i Esbjerg, først i midtbyen og senere i forstaden Gjesing, hvor mine forældre fik bygget et parcelhus i 1969. Her var jeg seks år, og vi havde lige fået en hundehvalp, en korthåret terrier, der blev døbt Olsen. Da jeg blev 8 år, og min søster og jeg havde fået en lillebror, Lars, blev Olsen dog jaloux og snappede efter ham, og derfor blev den givet væk. Ikke Lars! Det var en stor sorg for mig. Som barn var jeg enormt genert, det tror man nok ikke om mig i dag, men det var nærmest invaliderende til tider. Da jeg blev ca. 13 år, tog jeg skeen i den anden hånd, for det hele er sjovere, når man tør være med. Jeg gik til spejder og begyndte at ride, fra jeg var lille – jeg var en rigtig ridepige, og det stoppede jeg først med, da blev student. Desuden spillede jeg fodbold, volleyball og håndbold og havde masser af venner.

2. Rev hinanden i håret

Fra min lillebrors dåb. Min far var oprindelig uddannet styrmand og skibsfører, men blev en folkeskolelærer med livserfaring og en naturlig aura. Han var en vellidt lærer, som eleverne havde respekt for. Der er stadig folk, der husker ham og spørger, om han var min far. Min søster og jeg havde her ens tøj på i grønt og rødt bredriflet fløjl, som min mor havde syet efter et mønster i Burda. Vi havde altid ens tøj på, min søster og jeg. Det var noget af en straf, for jeg skulle overtage hendes aflagte tøj og kom derfor til at gå med det i en uendelighed. Min søster og jeg har altid konkurreret, og hun har tit trukket storesøsterkortet. Jeg syntes naturligvis, hun var meget strid, og det var ikke usædvanligt, at vi løb efter hinanden og rev hinanden i håret eller slog hinanden med de nye stålhårbørster, som man havde i brystlommen på cowboyjakken. Hvis jeg skulle være med, når min søster havde veninder på besøg, skulle jeg først cykle op og hente slik til dem. Min søster sagde, at det var nødvendigt at hærde mig, for at jeg kunne klare mig senere, for jeg var sådan en pivskid. I dag ville de politisk korrekte kalde det mobning. Men jeg har klaret mig meget godt på trods af det, synes jeg.

3. Stor sorg da mor døde

Her var jeg otte eller ni år og sammen med min mor Eva ved en grænsehandel i Tyskland, hvor vi købte slik, sukker og vin i lange baner. Og jeg havde en Becel-trøje på, som man kunne få, hvis man samlede nok låg fra et margarinefirma. Min mor var altid stangsmart i overensstemmelse med den gældende mode. Hun touperede håret – Elnett var en fast bestanddel af hendes liv, og duften af det var overalt. Hun har aldrig gået rundt i kittel med sutsko, og hun lærte mig nogle vigtige ting, jeg skulle vide her i livet: Nemlig at jeg skulle aldrig gå ud og handle uden læbestift, og at jeg skulle ikke være økonomisk afhængig af en mand. Jeg skulle også sørge for altid at være nyvasket, have rent undertøj på og strømper uden huller, for man vidste jo aldrig, hvornår man blev kørt ned og endte på skadestuen. Da jeg blev født, holdt hun kun seks ugers barsel, og hun tog hjem og ammede mig i frokostpauserne. Hun var nærmest rødstrømpe, men hørte dog ikke hippiemusik men snarere dansktoppen som Ulla Pia og Susanne Lana. Hun døde i 2012, efter hun havde haft den forfærdelige sygdom als i tre år. Det var jo en lettelse, da det skete. Hun var syg og hjælpeløs, og døden udfriede hende fra lidelse, men samtidig en stor sorg. als er verdens ondeste sygdom, til sidst kunne hun kun blinke med øjnene. Jeg savner hende hver dag – hun er meget nærværende, når jeg f.eks. taler med min søster og bror. Min mor var meget opfølgende i forhold til sine børns og børnebørns ve og vel, og jeg søgte tit hendes råd fagligt og menneskeligt. Det var ikke usædvanligt, hvis hun ringede til mig og fortalte, at hun havde set mig i tv og mente, jeg skulle overveje at blive klippet.

4. Et jordskælv

Da mine forældre blev skilt, var det første gang, jorden rystede under mig, og jeg spurgte mig selv, hvordan jeg kom videre derfra. Det tog mig lang tid. Det hed sig, at mine forældre var blevet enige om det, men jeg tror først og fremmest, at det var, fordi min mor Eva ville realisere sig selv. Hun var begyndt at uddanne sig efter at have være sekretær i mange år. Da hun var i slutningen af 30erne læste hun først HF og siden merkonom og blev forstander på LO skolen i Esbjerg efter 17 års ægteskab.

5. På Hawaii

Her var jeg på Hawaii i 1983 ved Waikiki Beach, jeg havde lige været ude at snorkle, og vi havde et undervandskamera med. Dengang boede jeg i Los Angeles i USA og jeg mødte min veninde Anne Marie, da jeg var aupair derovre. Hun flyttede til Hawaii, hvor jeg besøgte hende. Der er dejligt, vandet er varmt, og der var masser af dans, diskotek og byture.

6. Vi kedede os ikke

I 1985 var min søster og jeg til min mors bryllup med sin anden mand på Hotel Marstal på Ærø, og vi havde gjort vores pligt med krøllejernet samt grøn og blå øjenmakeup. Efter min mor blev skilt fra min far, blev hun gift med Flemming Bay-Jensen, som senere blev borgmester i Esbjerg. På dette her tidspunkt læste jeg HA-jura på Handelshøjskolen i København, og min søster og jeg boede i samme ejendom i Oehlenschlægersgade i København med udsigt til Hawaii Bio og det ikoniske værtshus Guldregn, hvor folk af og til røg ud ad vinduerne. Vi kedede os ikke.

7. Fiskede og sejlede

Min daværende norske kæreste tog billedet her, mens han og jeg var hjemme på sommerferie fra USA. Vi var i Norge og boede i en hytte ude på klipperne, hvor vi fiskede og sejlede. Jeg lærte ham at kende til en Steve Miller band koncert i Hollywood Bowl, hvor han mødte mig, fik mit telefonnummer og inviterede mig ud. Forholdet sluttede da jeg rejste hjem til Danmark i 1984 for at læse. Han bor stadig i USA.

8. Et godt supplement

Som barn forgudede jeg Daells Varehus-katalogerne og i 1985 eller 1986 lykkedes det mig selv at være model i et af deres kataloger. Så var ringen sluttet. Dette billede er fra en fotosession i Los Angeles, det var min amerikanske veninde, som selv var model, der introducerede mig til nogle fotografer, og de kunne godt li’ mit skandinaviske look – selvom jeg ikke var helt høj nok med mine 172 cm. Jeg gik også en del opvisninger i Odd-FellowPalæet dengang i 80erne, og det tjente jeg nok 500 kr. for pr. gang. Et godt supplement til studierne.

9. Tolk under OL

Jeg arbejdede som tolk under OL i 1984 for de danske deltagere og især herrelandsholdet i håndbold var noget af en udfordring at holde styr på. Bolsje-drengene var en livlig flok, og jobbet bestod også i at vise dem rundt til de bedste barer. De var nu udmærkede til at tale engelsk, i modsætning til de danske cykelryttere. Forinden havde jeg været på et simultantolke-kursus og blevet trænet i at møde sportspressen. Det sørgede den amerikanske olympiske komité for.